Tilbage til Index



Hvor spiser man hvad i Korsør?

Et af de sidste skud på stammen er "Carl Peter Brasserie" der ligger ved havnefronten.
Der er også adgang fra arkaden.


Vi afprøvede stedet  d. 11. september klokken 13:00.        
"
Brasserie" betød oprindelig "Ølstue",  men nu: en café eller restaurant der tilbyder en meget begrænset  menu, ofte med sen servering.  - Det lever de op til.
Lokalet man træder ind i forekommer (efter min mening) dunkel, med de sorte farver, sorte marmorborde, selv servietterne er sorte.  
Bordene står tæt, uden afskærmning til nabobordene, dette kunne forbedres med afskærming med eksempelvis grønne planter, så man ikke direkte føler andres blikke.
Man må åbenbart gerne medbringe hund. Personalet, meget unge piger, gør hvad de kan.

Vi bestilte 2 gange rødspættefilé samt 2 gange æg med rejer.
Efter nogen misforståelse, lykkedes det os at få hvad vi ønskede.
Rødspætte og æg fejlede ikke noget, men aldrig i mit livs skabte dage har vi fået så hårdt brød under pålæget, aldeles umuligt at skære gennem.
Min hustru fik endda en endeskive som hesten burde have haft i anledning af dens fødselsdag!

Da vi gjorde opmærksom på fadæsen tilbød tjeneren os end ikke erstatning.
Ellers et hyggeligt tilsyneadende velbesøgt sted for både par og familier.
Ved lejlighed vil vi besøge dem en aften man har pigvar på menuen.


Carl Petter