kendbio2

Johan Daniel Herholdt. Født d. 10. juli 1767 i Aabenraa, hvor faderen var amtskirurg, kom 1783 til København for at studere "Chirurgie", og tog her eksamen, først 1785 ved det anatomisk-chirurgiske amphitheater, senere 1789, ved det chirurgiske akademie. Tidligt blev han ansat i søetatens tjeneste og tillige som reservekirurg ved akademiet, vandt 1793 universitetets guldmedalje, tog 1802 den medicinske doktorgrad, og blev 1805 professor extraord. i medicinen ved Københavns universitet. 1806 blev han stabsmedicus i søetaten, 1808 medlem af det kgl. sundhedscollegium, 1824-25 overmedicus ved det kgl. Frederiks Hospital, 1826 etatsråd, og han døde d. 18. februar 1836.
Herholdt udgav "Archiv for Lægevidenskabens Historie i Danmark" 1823, - "Samlinger til den danske Medicinalhistorie" 1833-35, desuden en mængde videnskabelige afhandlinger i tidsskrifter og samlinger. Han begyndte at interessere sig for fænomenet "Synålejomfruen" hvilket resulterede i at han måtte opgive sin stiling som overmedicus på Frederiks Hospital.
Synålejomfruen var en "hysterisk bedragerisk" dame, Rachel Hertz f. 1793 i København, der blev kendt ved at hun systematisk førte Herholdt bag lyset under sit ophold på Frederiks Hospital, idet hun foregav at have slugt et foderal med synåle, som derefter arbejdede sig frem på forskellige steder af legemet. Herholdt skrev over hende, og hun vakte stor opsigt, også i udlandet, indtil det viste sig at i den hensigt at gøre sig interessant, selv stak nålene ind i kroppen. Hun var forøvrigt af god familie, besad glimrende evner og lagde sig efter latin, så hun endog kunne assistere Herholdt ved hans lærde arbejder. Hun fandt desuden på en del andre hysteriske kunststykker, som i vor tid næppe ville være blevet misforstået. Hun døde 1841, i et pensionat på landet 16 år efter hun havde forladt hospitalet.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Johan Daniel Herholdt. En brodersøn af den foregående, lægen Herholdt.
Dansk bygmester, født i København d. 13. marts 1818, uddannede sig på akademiet og blev desuden udlært tømrer.
I årene 1852- 54 foretog han en rejse gennem Tyskland, Frankrig, England og Italien. Hans betydeligste arbejde var Københavns Universitetsbiblioteks dengang "nye bygning" der stod færdig omkring 1860, det nu nedrevne Hovedbanegården og Nationalbanken. Desuden kirken i Korsør.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Henrik Hertz. Født d. 25. august 1798 i København af velhavende jødiske forældre. Faderen, bagermester Philip Hertz, mistede han i sin tidligste barndom ved bombardementet 1807 hvorved familiens ejendom gik til grunde. 1814 døde moderen, hvorpå Henrik, der gik i Metropolitanskolen, kom i huset hos grosserer Nathanson, med hvis kone han var nær beslægtet. I Henrik Hertz's forældres hjem havde hersket en ualmindelig interesse for kunst og videnskab, senere fandt han, i Nathansons hus, et samlingssted for litteraturens og kunstens celebriteter, og allerede i sin opvækst blev han fortrolig med de bedste danske digteres værker. 1817 dimmitteredes han til universitetet og gav sig nu til at studere jura, men muserne bragte ham ikke sjældent i konflikt med dette studium. Endelig fik han dog 1825 embedseksamen overstået og kunne nu med større frihed hengive sig til den æstetiske opgave: "Historisk og philosophisk at udvikle hvorledes nationerne havde virket på deres digtere og disse igen på deres nationer" - og vandt guldmedaljen. Året efter debuterede han anonymt som dramatiker med et lokalt lystspil i 5 akter "Herr Burchardt og hans Familie" der røbede omhyggelige holbergske studier, og to år senere vaudevillen"Kjærlighed og Politi". Fulgtes af "Flyttedagen" 1828, "Arvingerne" 1829, "Amors Geniesreger" og mange flere.
I "Allers Illustrerede Konversationsleksikon" oplyses det at: "En broder, Jens Michael Hertz 1766-1825 blev biskop" . . . . men det har intet på sig, de har hver deres forældre. (Se Dansk Biografisk Lekikon)
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Gustav Friedrich Hetsch. Dansk arkitekt født i Stuttgart d. 28. september 1788, - kom til paris med sin fader 1808 og studerede der arkitektur under Percier og Lebas, samtidig med at han måtte ernære sig selv i den fremmede by. Da det endelig lykkedes ham at komme til Rom, gjorde han bekendskab med den danske arkitekt P. Malling, som overtalte ham til at følge ham til København. Her ansattes han 1815 som lærer ved ornamentsklassen i akademiet, blev 1822 professor i perspektiven og var 1829-30 diektør for tegneøvelserne ved den polytekniske læreanstalt. Hetsch der under sin lange hæderlige virksomhed, især som lærer, har modtaget flere inden- og udenlandske ordener, har ikke bygget meget. Dog: Synagogen over det katolske capel i København. Han har udgivet en lærebog i perspektiven - 2den udgave 1851.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Henrik de Hielmstjerne. Egentlig Henriksen.
Født d. 1. januar 1715 i København, hvor hans far, justitsråd Niels Henriksen var rådmand. Han indtager en hæderlig plads blant danske mæcenater. Hjelmstjerne blev student 1732 og tog teologisk attestats 1736 hvorpå han rejste udenlands, og blev 1738 sekretær i det danske kancelli, 1744 assessor i højesteret, 1747 adlet med navnet Hjelmstjerne, 1776 justitiarius i højesteret og præses i videnskabernes Selskabm, 1777 geheimeråd og døde den 18. juli 1780. Hjelmstjerne er mindre kendt som forfatter end ved den yndest og understøttelse han ydede historiens dyrkere, og ved sit rige bibliotek af danske bøger og manuskripter som af hans svigersøn grev Rosenkrone blev overdraget kongen der 1807 befalede at de samlet skulde opstilles i det store kongelige bibliotek og der, under navn af den "hjelmstjernske-rosenkronske bogsamling" - skulle udgøre en særskit afdeling.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peder Hjort. Dansk forfatter, født d. 19. juli 1793 i Taarnby på Amager som søn af, på dette tidspunkt kapellan, Viktor Christian Hjort (forfatter af åndelige og andre, mere velmente end poetiske, sange, født 1760, død som biskop i Ribe 1818).
1811 dimitteredes Peder Hjort universitetet. Han studerede jura, men hendroges påvirket af F. C. Sibbern til den nyere tyske philosophie og poesie. 1815 vandt han universitetes guldmelje for en filosofisk afhandling og optrådte i C. Molbech ' s månedsskrift "Athene" om digteren Ingemann og hans værker mod dennes abstractioner og sentimentalitet. Teologien afløste juraen, men han havde ikke synderlig mere held med dette. I den Baggenske feide stillede han sig som sin ven Poul Møller på Oehlenschlägers side og skrev 1816 sine skarpe "Tolv Patagraffer om Jens Baggesen" i "Athene". dette hensynsløse angreb på den ansete digter agtede hos mange forargelse. Oehlenschläger foreslog nu at Hjort skulle afløse sig som ledsager for en ung baron på en udenlandsrejse som han så tiltrådte 1817. Under sin rejse gennem Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig, studerede han litteratur og kunsthistorie og han kom i kontakt med notabiliteter som Schelling, Atterbom, Thorvaldsen, Cornelius, Schnorr og andre kunstnere. Tilbage i Danmark 1821 han til lektor i tysk ved Sorø akademi hvor han var til 1849 hvor han entledigedes til professor. Hans skarpe og vedholdende opposition imod de danske nationale og liberale bannerførere, har ofte gjort ham til genstand for bitre angreb. 1852 begyndte han på "Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænkemådes og Dannelses Historie" der måske kunne yde bidrag til hans videre biografi. En søn: provst Jens M. L. Hjort f. 1824.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Hans Peter Holst. Født d. 22. oktober 1811 i København,søn af en købmand i Frederikshald i Norge, dimmiteredes 1829 fra Borderdydskolen i København, og syslede ved universitetet især med æstetik og poesi. Da Selskabet for de skjønne Videnskaber udsatte en præmie for fædrelandske romancer i 1831, konkurrerede Holst til den, og hædredes med Selskabets bifald. 1833 udgav han et bind digte og blev lærer i dansk ved Efterslægtselskabets Realskole; året efter udkom tre noveller. 1836 ansattes han som lærer i dansk og logik ved det kongelige landcadetakademi. Den almindelige opmærlsomhed henledtes dog først på ham ved to små sørgedigte "Oh Fædreland, hvad har du tabt!" og "Farvel" hvormed han ved Frederik VI 's død så smukt tolkede landets sorg. Disse banede vejen for de smagfulde "Digte" han umiddelbart derpå udgav, og han opnåede kongelig understøttelse til en udlandsrejse som han tiltrådte 1840. Turen gik til Rom og Neapel, Ischia og Sicilien. Hjemme 1822 udgav han "Ude og hjemme, Rejseerindringer" skrevet under opholdet på Ischia. Dette indeholdt "Rejsekammeraten" og flere digte. 1844 debuterede han som dramatiker med "Gioachino" der gjorde megen lykke. 1846 med "William og Emma eller Vandcuren".
Ved krigsudbrudet 1848 blev han ansat som ekspeditionssekretær ved Generalkommandostaben for det Nørrejyske Armécorps og var tillige civiladjudant hos generalerne Hedemann og Krogh, i hvilken egenskab han deltog i træfninger. Året efter finder vi ham som lærer ved Søkadetakademiet, men han havde stadig tid til at skrive digte som "Den lille Hornblæser". I de følgende år skrev han adskilligt, endog skolebøger som "Dansk Læsebog". Efter endnu en udlandsrejse til Berlin, Dresden, Wien, og Paris hvor han opholdt sig i nogen tid , overtog han 1859 reaktionen af "Den Berlingske Tidende" efter at han i flere år havde forestået dens feuilleton. Død 1893
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Claus Jacob Emil Hornemann. Født i København d. 19. april 1810 som søn af miniaturemaler Jens Wilken Hornemann. 1838 disputerede han for licentiat- og 1839 for doktorgraden. 1839-41 opholdt han sig i udlandet i videnskabeligt øjemed. Horneman tog med energi og udholdenhed hygiejnens sag i sin hånd for at bringe den ud i livet i sin fødeby; herfor virkede han både i skrift, tale og handling, og hans navn knytter sig næsten til enhver forbedring som København opnåede i tiden før man forstod vigtigheden af et minimum af renlighed. Han har skevet "Håndbog i Stethonier" 1843 og " Hygiejniske Meddelelser og betragtninger".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jens Christan Hostrup. Født i København d. 20. maj 1818. Faderen, der var Justermster, døde allerede da sønnen var 13 år. 1837 dimitteredes Hostrup fra Metropolitanskolen til universitetet, 1841 blev han alumnus på Regensen. Med det kærligste hjem til baggrund gennemlevede han det muntre studenterliv han så ypperligt har skildret i sine komedier, smilede ad de små sorger, der var en u-undgåelig følge af knappe kår, og han nød i rigt mål de store glæder i ungdommen, en poetisk natur og livlige kamerater fremtryllede. Han skrev sangspillene "Den tredie" og "Den gamle Elsker" 1839-40, for private kredse, optrådte i "Akadamisk Lægeforening" med lystige viser og et par små spøgende lejlighedsstykker, der skaffede ham et navn og mange varme vennner i studenterverdenen, og deltog 1842 og 1843 i studentertogene til Lund og Upsala.
I samme år, 1843 tog han teologisk embedseksamen. Oven på denne fulgte den overgivne vaudeville "Genboerne" der blev skrevet for den nye studenterforening. Hostrups ejendommelige natur, hans frihed, naivitet, lune og varme, brusede her mægtigt frem. I foråret 1844 blev han huslærer og opholdt sig til foråret 1847 om sommeren i en af nordsjællands smukkeste egne, (her tænkes angiveligt på Kokkedal hvor han opholdt sig hver sommer i årrene 1844-48. Her var han huslærer for Malthe Bruun Nyegaards børn) og om vinteren i København. 1845 skrev han "Intrigerne" - 1846 "Spurv i Tranedans" - 1847 "Æstetisk Sans" og efter en rejse til Jylland " Eventyr på Fodreisen . Hostrup foretog en sommerrejse til Norge i 1849 hvor efter endnu mange skuespil flød fra hans pen. Han blev præst i Silkeborg, og hans arbejder blev samlet i "Poetiske skrifter" 1852-55. Var første gang gift med en søster til skuespiller Mansius, anden gang ægtede han en datter af digteren Hauch. Død 21. november 1892.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Lauritz Nicolai Hvidt. Etatsråd, var både i politik og handelsverdenen en anset mand.
Født 27. oktober 1777 i København, hvor hans fader var grosserer og hofagent. Fra den Københavnske Borgerdydsskole blev han 1791 dimitteret til universitetet. 1795 tog han teologisk attestats, ligesom de to foregående examina, med udmærkelse. Ved sin faders død, 1798, måtte han overtage dennes betydelige handelsforretninger, og i de følgende år førte han en udbredt handel, indtil krigen berøvede ham hele hans formue. Efter krigen tog han fat på at genopbygge sine forretninger, og i 1818 blev det første danske dampskib tildels anskaffet ved hans medvirken. 1809 blev han børskommissær og var siden medlem af en mængde kommissioner og direktioner. Ved stænderinstitutionen kaldtes Hvidt til politisk virksomhed. Han deltog i den forsamling af "oplyste mænd", der 1832 blev sammenkaldt for at drøfte udkastet til stænderanordningen, hvorpå han blev valgt til stænderdeputeret for København og var vicepræsident i den "roeskildske forsamling" hvor han var een af de mest frisindede medlemmer, ligesom han også var den egentlige stifter af trykkefrihedsselskabet. 1835 blev han bankdirektør, og 1840 udarbejdede og overrakte han, som de københavnske borgerrepræsentanters ordfører, kong ChristianVIII den bekendte kroningsadresse (om fri forfatning og ejderpolitik). Denne blev unådigt modtaget, hvad der dog ikke afholdt Hvidt fra at udtale nogle indtrængende ord i stændersalen for folkets frihed. I den næste tid var han medstifter og medbestyrer af den slesviske hjælpeforening, og grundlagde filialbanken i Flensborg 1844. Da tronskiftet 1848 fremkaldte nye bevægelser, og oprøret stod truende i syd, var han leder af "casinomøderne", og det var Hvidt der som borgerrepræsentanternes formand anførte det store fakkeltog til Christiansborg den 21. marts hvor han udtalte det almindelige folkeønske for den nye konge, hvad der denne gang faldt i bedre jord. Tre dage derefter indtrådte han i det nye ministerium uden portefeuille, men udtrådte allerede den 1. november, og var derpå den grundlovgivende Rigsforsamlings viceformand. Det næste år valgte København ham til medlem af Landstinget, hvilket valg han dog troede at måtte afstå på grund af sin alder, der også i den følgende tid afholdt ham fra indgribende politisk virksomhed. Hvidt døde den 16. marts 1856 i København. I 1879 rejste Københavns kommune et mindesmærke for ham i Ørstedsparken.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Bernhard Severin Ingemann. Født d. 28. maj 1789 i Torkilstrup på Falster hvor faderen Søren Ingemann (1735-1799) var sognepræst. Da faderen døde i sønnens 11. år, flyttede moderen Birgitte Swane til Slagelse, i hvis lærde skole B. S. Ingemann, der var den yngste af 8 søskende, sattes. I sine sidste skoleår havde han den livlige Jens Møller, der senere blev teologisk professor, til lærer i dansk. 1806 dimitteredes han til universitetet og stod året efter under bombardementet på volden. Efter at have taget anden eksamen, blev han 1811 alumnus på Valkendorfs Kollegium (St. Peders Stræde - det tidligere Carmeliterkloster, stiftet 1595, bolig for 16 fattige studenter af rigshofmester Christoffer Valkendorf, læs "Firti danske KRIMINALSAGER fra ældre tid" Politikens Forlag - 1958) og udgav samme år sit første bind "Digte" der vakte megen opmærksomhed. 1812 udgav han andet bind, og vandt universitetets guldmedalje for besvarelsen af prisopgaven om digte- og talekunstens indbyrdes forhold. Nu fulgte en række udgivelser, til han i 1818, med kongelig understøttelse begav sig rundt i Europa. Tilbage i Danmark 1819 fortsatte han med adskillige udgivelser, både drama og komedier. 1822 blev han ansat som lektor i dansk sprog og litteratur ved Sorø Akademi. 1843 konstitueredes han som interimistisk direktør for Sorø Akademi hvorfra han entledigedes 1849 ved akademiets ophævelse. Hans sidste præstation "Levnedsbog" udkom først efter hans død i 1862.
Ingemanns hustru Lucie Marie Mandix (1792-1868) ægtede digteren 1822 syslede med malerkunstenog lærte hos Eckersberg.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peter Vilhelm Jacobsen. Født 1799 i København, død samme sted som kommitteret i rentekammeret 1848, leverede en del arbejder til oplysning af den danske historie og optrådte desuden som digter, blandt andet som forfatter af det 1847 på det Kongelige Teater opførte, i flere henseender interessante, tragiske skuespil "Trolddom".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Ludwig Levin Jacobson. Dansk læge, født i København 1783, var 1807-09 lektor i kemi ved chirurgisk akademie, blev 1824 stabschirurg ved den engelsk-hannoveranske armé i Tyskland, hvorfra han dog snart vendte tilbage og fik 1816 titel af professor. Han blev herefter regimentskirurg, tilsidst ved livgarden, havde en udbredt praxis i hovedstaden, og erholdt 1842 prædikat af kongelig livlæge. Jacobson døde d. 29. august 1843. Foruden den betydelige rolle han i sin tid spillede blandt hovedstadens udøvende læger, gjorde han vigtig opdagelser på anatomiens og physiologiens gebet, skrev meget i danske og fremmede tidsskrifter, og havde den ære, i 1833 at erholde en særegen kostbar belønning af det franske institut for hans vigtigste opfindelse af et instrument til knusning af blæresten.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jens Adolph Jerichau. Dansk billedhugger, født den 17. april 1816 i Assens, blev som 14-årig sat i malerlære i Odense, men holdt ikke læren ud, og flygtede til København.
Her lykkedes det ham at komme på akademiet, hvor han 1837 udstillede sit første arbejde, en statue af Balder. I 1838 kom han til Rom med det skib regeringen afsendte for at hente Thorvaldsen hjem, og begyndte at arbejde her. Enkedronning Caroline Amalie bestilte en frise hos ham, "Alexanders og Roxanes Bryllup", som han høstede meget bifald for da han udstillede den 1845. Men egentlig tiltrak Jerichau sig først rigtig opmærksomhed ved sin gruppe "Herkules og Hebe" udført i marmor, og som står i kolonnaden på Christiansborg 1860. I 1846 udstillede han en ny gruppe, "Pantherjægerne" der atter henvendte opmærksomheden på ham. 1847 modellerede han efter bestilling fra en prinsesse af preussen, en kristus i kolossal størrelse, og samtidig gruppen "Adam og Eva efter Syndefaldet", et af hans mest tiltalende arbejder. 1849 blev han medlem af akademiet og professor. Blandt hans senere arbejder er at nævne " En Slavinde i Lænker" som, udført i brændt ler, findes i Kunstmuseet i Kjøbenhavn.
Hans hustru Anna Maria Elisabeth f. Baumann, født i Barschau d. 21. november 1819 af tyske forældre, levede først i Danzig, senere i Berlin, og kom endelig til Düsseldorf for at besøge akademiet, og udviklede sig der under Sohns vejledning til malerinde. Hendes første arbejder, scener af det polske folkeliv, vakte opmærksomhed, og gav hende mod til at rejse til Rom 1845, hvor hun traf Jens Adolph Jerichau til hvem hun viedes 19. 2. 1846. Med Jerichau's tilbagevenden til Danmark indtrådte en forandret retning i fruens studium, der nu retede sig mod dansk natur og forhold. Her skal nævnes "En Bondepige læsende i Biblen", "Danske Bønderbørn" med mere. [Frit efter Nordisk Konversations Leksikon 1860]
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jens Juel. Dansk portrætmaler, født 1745 i Gamborg på Fyn, blev tidligt af sine forældre sendt til Hamborg og sat i lære hos en maler, fortsatte sine studier ved akademiet i København, og lagde sig især efter portrætmaleriet. 1767: Akademiets lille guldmedalje. 1771 Akademiets store guldmedalje.
Samme år leverede han portræt af Dronning Caroline Mathilde, og fik af de fornemste damer, hjælp til en udlandsrejse 1772. I Rom traf han Abildgaard, og efter flere års ophold her, tog han et kort ophold i Paris, hvorfra han 1777 ledsagede Kobberstikker Clemens på en rejse til Genf. 1780 vendte han hjem over Hamborg, hvor han malede Klopstock. Udnævnt til hofportrætmaler optoges han 1782 som medlem af Akademiet med arveprins Frederiks portræt til medlemsstykke. 1784 professor ved modelskolen, og samme år medlem af akademiet i Bologna. 1796 og 1800 valgt til direktør for akademiet.
Jens Juel var en ven af munterhed og han fik hyppige besøg i sit værksted. Udover portræter har Jens Juel også malt et antal små landskaber af den danske natur. Selv hans sidste billeder viser at han endnu var en kraftig kunstner da han døde den 22. december 1802.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Urban Jürgensen. Nordisk Konversations Leksikon 1860 skrev: Født i København den 5. august 1776 - død 14. maj 1830.
Han indlagde sig ikke blot store fortjenester af den højere uhrmagerkunst, men optrådte tillige som forfatter, dels af forskellige mindre afhandlinger, dels af hovedværket "Regler for Tidens nøiagtige Afmåling ved Uhre", hvoraf 1ste udgaven udkom 1804, 2den udgaven besørget ved hans søn og efterfølger: Louis Urban Jürgensen. 1838 begge udgaver samtidig på dansk og fransk.
----------
Søren Nørby, Orlogsmuseet på Christianshavn:
Medlem af Videnskabernes Selskab. 1825: Kgl. astronomisk Uhrmager, Observator ved de kgl. Længde Uhre, (Skibskronometre) 1830: Observator ved Sø Etatens Længde-Uhre. Et længdeur er datidens betegnelse på et meget præcist ur, som er nødvendig når man skal udregne længdegraderne for derved at bestemme sin position på havet. Al sejlads på verdenshavene var med livet som indsats, sålænge man ikke kunne følge kystlinien.
Før man opfandt disse ure, var det ikke unormalt, at et ur (timeglas og lignende) tabte op til en halv time i døgnet, og et sådant ur kan man ikke bruge til præcise udregninger.
Derfor udskrev man i England i starten af 1800-tallet en konkurrence om at lave et præcist og pålideligt ur der kunne fungere til søs. Præmien var på 200.000 pund, og den blev vundet af en englænder, tømrer John Harrison, hvis ur, på en 3 måneders tur, kun tabte 3 sekunder. De første ure var fremstillet helt i træ! Læs "Manden der målte længdegraden" ISBN87-21-00605-9
Denne opfindelse blev patenteret, men det lykkedes Urban Jürgensen at finde en franskmand, der ville hjælpe ham med at bygge et længdeur, der var næsten lige så præcist som englændernes.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Johan Jørgensen Jomtou. Dansk folkeforfatter, f. 1791 i Maribo, døde i København. Faderen var væver, og sønnen lærte samme håndværk og blev mester i sin fødeby. I 1814 gav han sig til at studere, og tog dansk juridisk eksamen 1818, hvorefter han 1919 nedsatte sig i sin fødeby som sagfører. I 1833 foretog han, med stipendium fra det Rejerske Fond, en rejse i Tyskland for at gøre sig bekendt med industriens fremskridt, og efter hjemkomsten i 1835, købte han Popps Skriftstøberi København. I 1840 fik han af Christian VIII understøttelse til en rejse i Tyskland og Schweitz. Han var en flittig skribent, skrev populære skrifter over dansk lov, historiske arbejder over Struensee, Karoline Mathilde, Kristian VII o. s. v. og udgav forskellige tidsskrifter, hvori han producerede sig på mange forskellige områder.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Hans Vilhelm Kaalund. Søn af undertoldbetjent Marinus Nicolai Kaalund. Født i København d. 23. juni 1818, (anden kilde siger den 25.) Blev gift 6. marts 1860 i Asmindrød, Lynge-Kronborg Herred, død 27. April 1885, Frederiksberg.
Elev af billedhuggeren Freund, besøgte kunstakademiet hvor han røbede talent for karikaturtegning og rask henkastede blyantskompositioner, pensel og palet. Ved Bertel Thorvaldsens hjemkomst, skrev han et digt til ham der gjorde lykke og fulgtes af flere andre, blandt hvilke især et ved Frederik VI' s død skaffede ham mange venner og velyndere. Han var under stærk indflydele af Oehlenschläger. På grund af hans dårlige nerver måtte han tilbringe et halvt år på hospitalet, og hans krise mærkede ham for livet. Han genvandt dog nogenlunde sin åndelige ligevægt og vendte tilbage yil arbejdet. Stiftede bekendtskab med Brøndsted der skaffede ham en midlertidig understøttelse fra kong Christian VIII, og han tilbragte nogle somre på landet i Farum. "Fabler og blandede Digte" 1844 - "Fabler for Børn" 1845 - med mere. Under krigen gjorde han tjeneste ved intendanturen og efter freden blev han huslærer. Senere overtog han bestyrelsen af en ejendom med fabrik og var i nogen tid ansat ved telegrafen. 1860 blev han lærer ved fængslet ved Vridsløselille.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Abraham Kall. Dansk historiker, søn af den lærde orientallist konferentsråd Joh. Christ. Kall. (1714-1775 )og født i København d. 2. juli 1743. Student 1756, teologisk kandidat 1762, universitetsbibliotekar 1765, professor i græsk 1770, i historie i 1781 og geografi 1781.
Hans "Verdenshistorie" var længe en almindelig anvendt lærebog i danske skoler - "hans rastløse flid og mageløse hukommelse satte ham istand til at oplyse om enkeltheder og med stor velvillie understøttede han andres forskning". Medstifter af "Selskabet for Borgerdyd".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peter Christian Kierkegaard. Født d. 6. juli 1805 i Hillerød, foretog 1829-30 en videnskabelig udlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Nederlandende, på hvilken han fra universitetet i Göttingen erholdt den philosofiske doktorgrad, og disputerede 1836 ved Københavns Universitet for licentiatgraden i teologien. Siden holdt Kirkegaard blandt andet moral-philosophiske og theologiske forelæsninger. Fra 1831 knyttedes han nærmere Grundtvig, fornemmelig hvad dennes betragtning af trosbekendelsen og traditionen "kirkeordet" og den hellige skrift og begges forhold angår.- Han blev 1842 kaldet til sognepræst for Pedersborg og Kindertofte, 1849 Landstingsmand, 1850 medlem af rigsretten, 1856 til biskop over Ålborg stift. Den 4. september 1867 overtog han kultusministeriet (undervisnings- og kirkeminist.) Hans litterære virksomhed er nedlagt i forskellige teologiske og kirkelige tidsskrifter.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Hans Christian Knudsen. Dansk skuespiller, født d. 4. marts 1763. Efter at have forladt murerhåndværket blev han pagetjener hos arveprins Frederik, hvis gunst han i høj grad vandt, og ved hvis indflydelse han nåede sine ønskers mål: at optræde på det Kongelige Teater. Hans debut den 14. oktober 1786 godtgjorde hans talent, og han blev straks ansat som kongelig skuespiller. Udenfor teatret var Knudsen almindelig afholdt for sine selskabelige talenter, sit elskværdige væsen og sin hjælpsomhedsom for andre mennesker, og som han 1801 og 1807 anvendte i fædrelandsk øjemed idet han gav aftenunderholdninger rundt om i landet til fordel for såredes og faldnes efterladte. Dette indbragte, målt i nutidens mønt, adsillige millioner. Frederik VI påskønnede dette filantropi med Ridderkorset, og Knudsen var den første danske dekorerede skuespiller. Overanstrengelse og iver for sin kunst og sit kald kastede ham på sygelejet som han ikke mere forlod. Han døde den 4. marts 1816. Højtidelighed i Trinitatis, kisten båret til Assistens, fulgt af 118 vogne.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Frederik Marcus Knuth. Greve til Knuthenborg, f. 1813 d. 1856. Juridisk eksamen 1833, rejste samen med Hall i udlandet og styrede med stor dygtighed sine godser på Lolland hvor han blandt andet anlagde Bandholm Havn. 1844 valgt til æresmedlem af Stænderforsamlingen, 1847 amtmand i Sorø og overdirektør for Akademiet, 1848 udenrigsminister i martsministeriet, 1849 kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling, 1851 forstander for Herlufsholm og 1852-53 folketingsmand. 1854-55 medlem af Landstinget. En søn, Adam Wilhelm Knuth f. 1854.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Oluf Krabbe. Krabbe-slægten, nedstammer fra Kristen Krabbe til Damsgaard som nævnes 1502.
Oluf Krabbe, født 1789 i Gamst ved Kolding. Trådte 1808 ind i hæren som Fændrik, var med det danske kontingent i Frankrig. 1845 Oberstløjtnant. Deltog i den slesvigske krig 1848 i kampene ved Bov og blev såret. 1849 forfremmet til oberst og chef for en brigade, - deltog med hæder i slaget ved Isted og Dannevirke. 1851 brigadekommandør i Holsten, 1852 generalmajor. Tog sin afsked 1860 og udnævntes til generalløjtnant.
-------
En søn: Harald Krabbe, f. 1831 i København, læge, foretog i 1863 en videnskabelig rejse til Island for at studere de ejendommelige indvoldsorme på øen. Udgav en række afhandlinger om dette emne.
-------
En brodersøn til af Oluf Krabbe, Kristoffer Krabbe, f. 1863 på Falster. Studerede retsvidenskab, eksamen 1859. -- 1859-61 redaktør af "Fyns Avis", og en kort tid redaktør på "Danmark". Medarbejder på "Fædrelandet" og overretsprocurator i København. 1864 valgt til folketinget for Kalundborg-Samsø i 20 år. Modstander af den reviderede grundlov, venstremand. 1870-1883 formand for Folketinget. 1871 birkedommer for Fejø, 1876 byfoged og borgmester i Grenå, 1883 i Skive, 1886 herredsfoged i Lysgaard og Hids herreder. 1881 købte han sin faders gamle herregård Hald.
Retur til adesselisten. ------------------------------------
Friedrich Kuhlau. Komponist, født 1786 i Uelsen, søn af tysk militærmusiker, mistede sit ene øje ved en ulykke allerede som barn. Musikstuderende fra sit 15. år i Hamburg, blev der pianist og lærer. Af frygt for indkaldelse til de franske regimenter ved Napoleons erobring af byen, flygtede han til København i 1811. Var yndet i borgerlige kredse og i musikforeningerne hvor han gerne optrådte med Beethovens, (der kaldte ham "der grosse kanonier") og egne værker. Han oppebar fra hoffet beskedne 300 Rdlr. for at spille og skrive lejlighedsmusik. Hans familie kom til Danmark og blev forsørget af Kuhlau. Opholdt sig om sommeren i Lyngby. Meget arbejde, let livsførelse og tabet af hans utrykte værker ved en ildebrand nedbrød Kuhlau, der efter svære lidelser døde 1832 i sit hjem i Nyhavn.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peter Vilhelm Carl Kyhn. Kunstmaler, 1819 - 1903. Een af de største i vor landskabskunst; kom først i lære som kobberstikker og derefter på akademiet hvor han 1843 vandt den lille sølvmedalje for en modelfigur, og i 1845 den Neuhausenske præmie for et skovparti.
Kyhn opholdt sig derfter to år i Frankrig og Italien, hvilket fik en ikke ringe indflydelse på det maleriske i hans kunst. Ustillede på Charlottenborg 1843-1903. Kyhn blev den fremragende landskabsmaler i kraft af sin evne til at gengive landskabets stemning, dets umidelbart opfattede skønhed: "Oktoberaften", "Emnet ved Ry Station" - "Vinteraften i Skoven" .
Kyhn holdt i sit atelier et "frit aftenakademi" der blev forløberen for de senere Kunstnernes Studieskoler.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jacob Langebek. Historiker. Født d. 23. januar i Skjoldborg Præstegård i Thy, student 1728. Under fattige kår som ung teolog (1732) drev han med stilfærdig lidenskab på en systematisk tilvejebringelse af et solidt grundlag for dansk historieforskning, og blev derved dennes anden opbygger, medens H. Gram der støttede den yngre fagfælle og hvem han efterfulgte som gehejmearkivar, havde givet eksempler på den kritiske forskning af det foreliggende stof. Til det "Langebekske Diplomatarium" afskrev han aktstykker i en årrække; han søgte dem i hele landet, og på rejser til Sverige og Østersølandende. Han stiftede d. 8. januar 1745, "Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog", hvis formand han blev, redigerede og bidrog flittigt til "Danske Magasin" og satte "Scriptores rerum Danicarum" igang. Personlig var han også faget til største fremhjælp ved oplysninger og tilskyndelser til andre. Død d. 16. august 1775.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Johannes Ephraim Larsen. Retslærd. Født i København d. 11 februar 1799. Juridisk eksamen 1816, kopist og fuldmægtig under Københavns politi. Eksamen Artium 1819 og fuldstændig juridisk eksamen 1825. Beskæftigede sig med retshistoriske arbejder og udgav 1827-28 "Bidrag til de danske Provinssiallovbøgers Historie". 1831 Professor i lovkyndighed v. Københavns Universitet. - 1856 Justitiarius i Højesteret, og conferentsråd. Efter 1848 vandt hans politiske virksomhed betydning, idet han, både i den grundlovgivende Rigsforsamling og på Rigsdagen, bestandig viste sig som et af det national-liberale partis sande medlemmer. Bragte det umådelige stof fra Ørsted i system. En udskrift af hans samlede skrifter var ved hans død den 16. november 1856 påbegyndt.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Carl Edvard Marius Levy. Dansk læge og fødselshjælper, født d. 8. september 1808 i København, Universitetests guldmedalje 1830, tog 1831 først den kirurgiske, derefter den medicinske embedseksamen. 1832 disputerede for licentiatsgraden, 1833 for doktorgraden , og tog 1833-36 på videnskabelig rejse i udlandet hvor han studerede kvindesygdomme. Docerede 1837-40 privat ved universitetet. 1841 professor i fødselsvidenskab, accoucheur og læge ved kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i København. Her udfoldede han en stor virksomhed som læge og lærer, og han tog sig af uddannelsen af dygtige jordemødre for hele landet, ligesom han udkastede planen til ombygningen af den ældre fødselsstiftelse og indretningen af den så godt som nye instutition. I 1846 var han atter på udlandsrejse på fagets vegne. I hans efterladenskaber fandtes endvidere et næsten fuldført manusskript til en håndbog over børnesygdomme som under titlen "De almindeligste sygdomme hos spæde børn" - blev udgivet 1868. Af større arbejder: "Om collision mellem Perforation og Kejsersnit", og "Udtog af Fødselsvidenskaben som lærebog for Jordemødre" 1848.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Carl Christian Liebe. Dansk højesteretsadvokat og politiker, født 30. november 1820 i Roskilde. Juridisk embedseksamen 1841, arbejdede nogen tid hos højesteretsadvokat Sporon. 1851: Højesteretsadvokat, havde ry som en sjælden dygtig sagfører, og havde flere celebre sager. Forsvarede Ørsteds kabinet der var sat under rigsretsanklage 1855-56. Valgt til folketingsmand 1861 fra sin fødeby. Medlem af, og formand for Landstinget 1869-1894, kurator i Frederik VII´s bo.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Ludvig Valentin Lorentz. Allers Illustrerede Leksikon 1895 skrev:
Dansk matematiker og fysiker, født 1829 i Helsingør, død 1891, tog polyteknisk eksamen 1852. 1866 - 87 lærer i fysik ved Officerskolen. Den stille beskedne og elskværdige lærde har på sine videnskabers område udført et stort og fortjenstfuldt arbejde, der i et større land, og under større forhold ville have skabt ham et navn over hele de videnskabelige verden.
Når hans navn desuagtet blev bekendt, som det blev, er det et talende vidnesbyrd om hans videnskabelige dygtighed og grundighed. Det er især på optikens og elektricitetens område at han har præsteret aldeles fortrinlige arbejder, ligesom han hat haft vidtrækkende betydning for den teoretiske fysiks udvikling, idet hans grundige matematiske lærdom satte ham i stand til ved matematikens hjælp at påvise og fastslå forskellige fysiske fænomeners natur og forhold; dette gælder således for lovene for lysets tilbagekastning og brydning, interferens, farvespredning, for æterteorien o. s. v., ligesom han påviste identiteten mellem lysets svingninger og de elektriske strømme. Endvidere må fremhæves hans arbejder over legemernes elektricitets og varmeledningsevne, over kviksølvets ledningsmodstand m. m. som han har beskrevet i en mængde afhandlinger. Han har også udgivet flere fortrinlige fysiske lærebøger. I 1882 var han medlem af den internationale kommission i Paris, der skulle fastslå en nøjagtig bestemmelse og benævnelse af de elektriske enheder. I 1860 blev han medlem af det danske Videnskabernes Selskab, i 1877 æresdoktor ved universitetet i Upsala, og i 1887 fik han titel af "Statsråd".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Chr. Carl Lundbye. Dansk officer og krigsminister, født 1812 på Samsø, som søn af oberst Joachim Theodor Lundbye. Blev kadet 1822, (som 10-årig!) stykjunker 1830, (gl. militær grad), 1830 secondløjtnant, 1834 premierløjtnant i artilleriet, i hvilket våben han blev lærer ved landkadetakademiet. Blev 25. maj 1856 krigsminister, og fik majors anciennitet indtil 2. december 1859, da han som oberstløjtnant á la suite trådte ind i generalstaben. Den 13. august 1863 var han igen krigsminister, gennemførte Københavns kystbefæstning, men hans hærlovsforslag strandede. I stærk strid med general de Meza, hindrede general Gerlach i at rømme Dybbøl i tide. Fik midt under krigen i maj 1864 sin afsked, og kom ikke senere i virksomhed. Henlevede han sine sidste år dybt nedslået over nederlaget. Død 2. januar 1873.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Bolle Willum Luxdorph. Født 1716, død 1786. Jurist, embedsmand, skønånd. Ansattes 1733 i Danske Kancelli, arbejdede sig ved påpasselighed, enorm flid og begavelse frem. 1738, vicelandsdommer, 1744 højesteretsassessor, 1749 generalprokurør, 1753 maître des requêtes, 1771 deputeret i Danske Kancelli, 1773 førstedeputeret. Medlem af talrige regeringskommissioner, efter struensees fald, blandt andet af kommissionsdomstolen der dømte ham og dronning Caroline Mathilde. Luxdorph havde altid næret uvlje mod Struesee, men hans - iøvrigt ofte lidt pedantiske - forsigtighed havde foranlediget ham til altid at skjule sine følelser. Luxdorph's intereser var mangfoldige. I hans digtning gav flid intelligens, kultur, viden og smag sig mere tilkende end hans poetiske evner; berømte i samtiden var dog hans satirer og latinske epigrammer m.m. Han udgav Thøger Reenbergs poetiske skrifter, dyrkede historie, klassisk litteratur, hvoraf han var en udmærket kender. Ringere var han som bedømmer: Hans litterære kritik var snusfornuftig, og han forstod f. eks. ikke Johs. Ewalds Betydning; men også på dette område havde Luxdorph indflydelse. Han dyrkede landbrug og havebrug på sin lille gård i Nærum, hvor han i tankerne udformede adskilligt af det som han ved forberedelserne til de store landbrugsreformer var med til at føre ud i livet. Han omgikkes datidens skønånder og lærde, øvede ofte derigennem mangehånde indvirkning på samtiden. Han var som bibliofil, en af de hvis navn erindres i Danmark. Af hans efterladte bibliotek på 15000 bind, findes nu mange på Det Kongelige Bibliotek. Han var medlem af - i de sidste 8 år af sit liv præsident for, Videnskabernes Selskab. For eftertiden har hans største betydning dog ligget i de højest interessante dagbøger han pertentligt førte, og som i deres koncise, nøgterne form giver fortrinlige bidrag til viden om mange forhold i datiden.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Hans Otto Lütken. Lütken skal være en gammel dansk familie, men hvis afstamning der i skrivende stund ikke er fuldt pålidelige meddelelser fra, i hvertfald ikke før slutningen af det 17. århundrede.
H.O. Lütken var dansk søofficer og marineminister, f. 1813 d. nov. 1883. Begyndte 1825 sin uddannelse som søkadet, blev løjtnant 1831, kaptajnløjtnant 1849, orlogskaptajn 1857. Den 31. december 1863 marineminister i Monrads kabinet og beholdt denne portefeuille under Bluhme, til 6. okt.1865. Samtidig tog han sin afsked fra marinen og levede senere væsentligt på sin ejendom "Bellehøj" ved København. Han viste sin varme interesse for sin kommune og for landbrugsforhold ved i en lang årrække at beklæde posten som formand for Brønshøj og Rødovre sogneråd. Havde iøvrigt adskilige andre tillidshverv: Var således postvæsenets konsulent i dampskibssager, kommitteret i den københavnske søassuranceforening, direktør for "Bombebøssen" og en kort tid folketingsmand for Lyngby. En søn: Otto George Lütken f. 1849 var ligeledes søofficer, men måtte opgive dette på grund af svagelighed. Sit ufrivillige otium anvendte han til studiet af dansk søkrigshistorie. Dennes hustru, Augusta Sophie Wilhelmine, født Schou, 4. okt. 1855 i København var operasangerinde.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Werner Hans Frederik Abrahamson Læssøe. Oberst, generalstabs- og fodfolksofficer. Født 1811 i København. Kom som 16-årig ind i Landkadetakademiet, blev tidligt officer, og 1842 kaptajn i generalstaben. Var et overlegent militært talent og var ved den 1. slesviske krigs udbrud, selvskreven som stabschef hos den komanderende general. Han fungerede da også med udmærkelse i denne stilling og blev 1848 oberstløjtnant. Da general Krogh i 1849 afskedigedes som overgeneral, kom Læssøe, der ikke yndedes af krigsminister Hansen, uheldigvis ikke til at beklæde samme stilling hos Kroghs efterfølger. General Rye udbad sig, og fik Læssøe ansat ved sit korps, og han førte da med hæder kommandoen over 12. bataillon og deltog i flere kampe. Han førte denne bataillon også i 1850, men faldt ved angrebet på Gryderupskoven - Isted d. 25. Juli med en kugle for brystet. Begravedes på Flensborg Kirkegård i krigergraven. Hans billede er en af de fire medailloner på Istedløvens fodstykke.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Poul Løvenørn. Født 11. august 1751, blev løjtnant i søetaten 1770. Under den nordamerikanske frihedskrig gik han 1778 i fransk tjeneste, og blev 1782, da han vendte hjem til Danmark, udsendt på et søtogt for at afprøve de forskellige klimaers indflydelse på de Armandske længdeure. (se Urban Jürgensen her på siden) 1784 blev han direktør for det efter hans ide, oprettede søkortarkiv. 1791 blev han sendt som gesandt med foræringer til kejseren af Marokko. Løvenørn døde d. 16. marts 1826.
Var en sønnesøn af den danske general Poul Løvenørn, oprindelig Wendelboe, der var født d. 5. april 1686 i Horsens. Gift med Ingeborg Vinding. Se "Lolland Falster Historiske Samfunds Årbog" 1932 side 56 om noget af Løvenørns tilsynsarbejde.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Johan Nicolai Madvig. Filolog - søn af en byskriver i Svaneke, født 7. august 1804. Efter at have mistet sin far som 12-årig kom han 1817 i Frederiksborg Lærde skole 1817 1828: Dr. phil. og universitetslektor, - 1829-79: Professor i klassisk filologi. 1837- 48: Universitetsbibliotekar, - 1851-74: Undervisningsinspektør for de lærde skoler, - fra 1876: Carlsbergfondets første direktør. Efter tronskiftet 1848 brød han af national pligtfølelse sin stille videnskabelige tilværelse ved en kritik af det ufuldbårne forfatningsudkast, kom i den grundlovgivende Rigsdag, i folketinget 1859-54, her som formand fra 1852-53, i Landstinget 1855-74 , i Rigsrådet 1856-66, her formand 1856-63. Som kultusminister november 1848-december 1851 bragte han kulturinstitutionene på fode under den frie forfatnings kår. Tidligt overbevist om at en deling af Sønderjylland var den nationale konflikts bedste løsning, trådte han ud af regeringen da helstatspolitiken sejrede. Efter ministeriet Rottwitts opløsning, prøvede han på kongens opfordring forgæves at danne regering under det national-liberale partis afvikling, indtog et moderat højrestandpunkt, men dog ganske fjernt fra godsejerpolitikens yderligheder. Hans redelighed, sunde sans og uafhængihed, var maget med en vis stejlhed og en naturlig skyhed for at træde i forgrunden som den ansvarlige. Myndig og mild, med en personlig fordringsløshed og uegennytte, der nu om stunder kan synes eventyrlig, nød Madvig, stadig arbejdende, i sin høje alder en enestående respekt. Hans syn var i de sidste år meget svækket.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Ove Malling. Dansk statsminister, født 10. december 1746 på Taarupgaard i Viborg amt, hvor hans fader var forpagter og senere borgermester i Viborg. Ove Malling blev student 1763, tog theologisk attestats 1766, havde egentligt et ventebrev på et præstekald, men lagde sig efter historie, æstetik og lovkyndighed, og kom i flere embeder i statens tjeneste. 1824 blev han geheimestatsminister og 1826 Ridder af elefanten. Kongelig historiograf og styrende medlem af universitetsdirektionen, samt chef for det Kongelige Bibliotek m.m. I litteraturen er Maling blevet bekendt ved sit "Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere" som han skrev 1777 på Guldbergs opfordring, affattet i et smukt og livligt sprog og udkom i mange oplag, ligesom det også er oversat til flere fremmede sprog. Ove Malling døde 17. november 1829.
En søn: Peter Malling blev dansk bygmester, født 1781 i København. Opholdt sig en tid i Rom, medlem af Kunstakademiet, byggede Sorø akademi og Kbh's universitet.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Anne Marie Mangor. født Bang. Dansk kogebogsforfatterinde, født 1781 i København, død 1865. Var datter af Hof-og Stadsretsassessor Andreas Bang, og ægtede 1800 en søn af Stadsfysicus Christ. Elovius Mangor i Kbh. Blev enke allerede 1812 og havde det meget småt. Hun kom da ind på den forfattervirksomhed der længe vil bevare hendes navn. I 1837 udgav hun således sin "Kogebog for små Husholdninger", hvis brugbarhed fremgår alene af den kendsgerning at de udkom i mindst 28 oplag [1897]. Fremdeles udgav hun "Fortsættelse" af denne, i 20 oplag og en "Sylte og Slagtebog" i 23 oplag. Endelig har hun også skrevet et par småbøger der fik en meget venlig modtagelse: "En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn" og Tante Kusine".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jacob Henrik Mansa. Født 1797 i Hillerød, død 1885. Var officre, men tog 1842 sin afsked for helt at ofre sin tid til kartografisk arbejde hvorved han indlagde sig stor fortjeneste. Modtog forskellige udmærkelser også fra udlandet i anledning af sine kortarbejder.
Var broder til Johan Ludvig Mansa der som faderen og bedstefaderen var gartnere.
En anden broder Fr. Wilhelm Mansa var en kendt dansk læge f. 1797 på Marienlyst i Helsingør
Retur til adressselisten ------------------------------------
Kristian Andreas Leopold Mantzius. Født 1819 i Viborg, død 1879. Studerede nogle år teologi, men fulgte derefter sin utæmmelige lyst til scenen og debuterede 1842 på det kongelige teater som Erasmus Montanus. Hans sikkerhed og fortrinlige sprog vandt straks publikums bifald, der forøgedes da han kom til at optræde i sin karakterrolle. Mantzius undervurderede imidlertid ikke sig selv, og hans iltre karakter, der ofte forledede ham til uforsigtige udtalelser, gjorde at han snart mente sig forurettet og tilsidesat, og allerede ved sæsonens slutning 1844 begærede han sin afsked. Han rejste nu til Kristiania, hvor han spillede som gæst i vinteren 1844-54 og blev meget påskønnet. Derefter gik han med, et af Lange i 1845 dannet rejsende skuespillerstab, til provinserne, og gjorde selvfølgelig stormende lykke. For en skuespiller af Mantzius kaliber, var dog det kongelige teater det eneste rette virkefelt, og efter at han i 1846 havde givet gæsteroller på det kgl. teater, lod Frederik VII ham ansætte som kongelig skuespiller. En halv snes år var han en af de mest benyttede kunstnere ved teateret og han skabte en mængde fortrinlige figurer, men atter bragte hans stridbare sind ham i konflikt, denne gang med Bournonville, og da han ikke syntes om den måde hvorpå striden blev afgjort, tog han i maj 1858 igen sin afsked, og gik til Folketeateret hvis ledelse nyeligt var blevet overtaget af hans tidligere direktør Lange.
I 1860 blev han atter - foreløbigt kun for et år - antaget ved det kgl. teater, og det så ud til at Mantzius var kommet ind i en stabil periode hvor denne fremragende kunstner fik fastslået sit talent, men han bestyrkedes samtidig også i troen på sin egen uundværlighed. I 1871 optrådte han på en så udiciplineret måde mod direktionen, at man, uagtet at man på flere måder søgte at mildne sagen, blev nødt til at afskedige ham, endog uden pension. Fra den tid erhvervede Mantzius sig væsentligst sit udkomme ved at holde oplæsninger af digterværker, der samlede et stort og taknemmeligt publikum, og som også støttedes af staten. Mantzius var en fortrinlig oplæser og ingen der ikke har hørt og set ham i denne egenskab, vil kunne forstå hvor levende den store kunstner var i stand til at gøre sin oplæsning, med et sceneri der blot bestod af et kateder og en vandkaraffel. I 1877 optrådte han endnu nogle gange på det kgl. teater.
------
Hans søn Karl Mantzius f. 20. februar 1860 i København, blev ligeledes skuespiller. Han var gift med Sofie Kristine Elisabeth Rosenberg f. 15. maj 1861, og begge var ligeledes knyttet til det kgl. teater.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Nicolaus Henrich Massmann De Massmannske Søndagsskoler: Skoleundervisning for håndværkere i København der blev stiftet 1800 af præsten Nikolai Hermann Massmann ved Frederiks tyske kirke. Skolerne der ved hans død kom til at bære hans navn, havde det formål "at give håndværkerlærlinge lejlighed til at erhverve og forøge de fornødne skolekundskaber og høre under Selskabet for de Massmannske Søndagsskoler hvis medlemmer give et aarligt kontingent eller 1 bidrag een gang for alle; de få desuden bidrag fra velgørere og tilskud fra forskellige institutioner og legater samt eje en kapital paa omtrent 54,000 Kr.
Medens man i vor tid er så vant til lignende institutioner til fremme af dannelse og undervisning blandt de arbejdende klasser, har oprettelsen af disse skoler den gang været et sjældent og mærkeligt fænomen; dette ses bedst af at skolen har en direktion, bestående af 1 overdirektør (der saa vidt vides, altid skal være provsten for Holmens provsti) 8 direktører, 1 sekretær og at kongen er selskabets protektor; efter endt skoleår afholdes en særlig højtidelighed i Frue Kirke, hvortil kongen giver møde, og udenfor kirken paraderer da en større afdeling militær i fuld puds. I år 1894 undervistes 431 elever. Skolerne modtage nu også ikke haandværkere"
-----
Således stod at læse i år 1897.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
August Ferdinand Michael van Mehren. Dansk orientalist, født 1822 i Helsingør.[ Se kirkebogen: http://www.zeus2.dk/foeddr1821.html ] Studerede klasisk filologi og derefter de semitiske sprog, dels hjemme dels i udlandet.Tog 1848 den filosofiske doktorgrad ved universitetet i Kiel og blev 1851 Lektor 1854 professor i de semitiske sprog ved Københavns universitet. Har udgivet adskillige skrifter over arabiske geografer, arabisk religionshistorieog filisofi.
Retur til adressselisten. ------------------------------------
Daniel Herman Anton Melbye. Dansk marinemaler, født 13. februar 1818 i København, død 10. januar 1875. Ville have været sømand hvilket forhindredes da han var nærsynet. Havde lært at tegne, og skulle da være skibsbygger: Derefter kastede han sig over musik - guitarspil - indtil et udstillet søstykke endelig viste hans vej. Gik fra 1838 på kunstakademiet, men blev efter et årstid vejledt af Eckersberg og udstillede allerede 1840 nogle billeder. På den tyske kunstkender Ruhmohrs anbefaling fik Melbye nu tilladelse til at være med på et par togter med danske orlogsskibe.
I 1843 vandt han den Neuhauske præmie for "Skibe, krydsende for modvind". Ved kongens yndest kom han derefter med på på en større sørejse, og i 1846 fik han akademiets rejsestipendium og udstillingsmedaillen for " Eddystone fyrtårn". Han fik nu hurtigt et navn og talrige bestillinger, hvorfor han ikke kom til at rejse før i juli 1847. Han gik da til Paris, hvor han forblev i flere år og kom 1853 med en fransk ekspedition til Konstantinopel, hvor han blev i 10 måneder. Både her og efter tilbagekomsten til Paris hædredes han med ordner, og da han ved nytår 1858 kom til København, blev han ridder af Dannebrog, medlem af akademiet og i 1862 professor.
Han havdde nu været borte i 11 år. Her hjemme mente man stadig at han havde begået en fejl ved alt for tidligt at tage ud på egen hånd, og at han kunne have drevet det langt videre hvis han havde udviklet sit talent hjemme under kyndig ledelse.
Efter at have tilbragt nogle år hjemme rejste han atter til Paris og Hamburg hvor han opholdt sig i længere tid. Han blev imidlertid syg der forhindrede ham i at male, og i de sidste år udførte han kun store marinebilleder i kul-og kridttegning.
Een af hans brødre Knud Fr. Wilhelm Hannibal Melbye f. 1824 i Helsingør død 6. oktober 1882 i Roskilde var ligeledes marinemaler. Var først i handelslære i London, men kom snart tilbage, besøgte kunstakademiet fra 1844 og fik derefter vejledning af broderen. Udstillede første gang i 1847, bl. andet "Lodsbåd i uroligt vejr"som blev købt af den kongelige malerisamling. Kong Frederik VIII tog sig også af ham og lod ham gå med "Valkyrien" til Island. I 1848 rejste han til Düssedorf og derfra til Paris hvor han boede indtil 1852 da han gik til England hvor han vandt anset navn som marinemaler. I 1867 flyttede han til Danmark og blev 1871medlem af akademiet. De fleste af hans større billeder blev solgt i udlandet -
Endnu en broder Fritz Sigfred George Melbye f. 1826 i Helsingør død 1869, var også marinemaler. Han udstillede i København 1849 og 1858 men rejste til udlandet. Opholdt sig navnligt i adskilige år i NewYork, hvor han vandt et godt navn som marinemaler; rejste derfra til kina og døde i Shanghai.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Ferdinand Meldahl. Dansk Arkitet, født 16. Marts 1827. Fik som dreng virksomhed som former i faderens jernstøberi, men besøgte dog meget tidligt akademiet. Efter sin konfirmation kom han i murerlærer, blev svend 1844 og blev samtidig elev på kunstakademiet.
Vedblev dog endnu et par år at arbejde i sit håndværk. Derefter fik han plads hos bygmester Jacobsen og var konduktør ved opførelsen af et par bygninger, men endnu var der ikke ret tale om kunst. Det var først efter at Meldahl på en rejse i Tyskland ved at se nogle af den tyske arkitekt Schinkels arbejder, hans interesse for bygningskunst blev vakt, og nu tog han for alvor fat for at nå det vinkende mål, selv at blive kunstner. Han vandt den lille sølvmedaille i marts 1848 og byggede samme år sin selvstændige bygning, en herregård ved Ystad. Næste år vandt han den store sølvmedaille, i 1850, æresmedaillen i arkitektur og i September 1851, den lille guldmedaille for opgaven "Et landslot".
Rejste 1852-53 med understøttelse til Tyskland og Svejts for at studere landbygninger og vandt derpå 1853 den store guldmedaille for opgaven "En luthersk hovedkirke". - Herefter fulgte rejser til Italien, Spanien, Frankrig Belgien England, Syrien, Palæstina, og Ægypten. På hjemrejsen blev han i Neapel angrebet af kolera, hvad er i lang tid greb forstyrrende ind i hans virksomhed. Straks efter sin hjemkomst fik han den betydningsfulde opgave at bygge Blindeinstituttet i København. Herefter fulgte en række arbejder der alle bærer vidnebyrd om hans sjældne dygtighed hvor skal nævnes: Udført under hans ledelse: Det københavnske byggeselskabs bygninger, Marmorkirken, Frederiksborg slots genopførelse. Selvstændige arbejder: Rådhuse i Ålborg, Randers, Fredericia, Døvstummeanstalten i København, Navigationsskolen, ny hovedbygning til Friisenborg, desuden flere arbejder i Sverige og Tyskland.
1864 blev han professor ved Kunstakademiet, og fra 1873 direktør for samme. 1874 medlem af Kunstakademiet i Stockholm, 1876 medlem af Royal Instiute of British architects i London, 1867 udnævnt til Etatsråd senere kammerherre og modtog 1874 kommandørkorset af Dannebrog af 1. grad. Desuden en mængde udenlandske ordener. Han var Bygningsinspektør for Danmark, formand i kunstakademiets skoleråd, formand i direktionen for Thorvaldsens museum, i bestyrelsen for det national-historiske museum på Frederiksborg slot, medlem af direktionen for Vajsenhuset m.m.
Fremdeles har han i en lang årrække været medlem af Borgerrepræsentationen i København hvor man ligeledes i fuldt mål har lagt beslag på hans sjældne store arbejdskraft.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peter Meyn Dansk arkitekt, født 1749 i København, død 1808. Uddannede sig ved Kunstakademiet i København. Efter i 1766 at have vundet begge sølvmedailler vandt han næste år den lille guldmadaille, og man ville endda have tildelt ham den stoe, hvis han havde været ældre; han fik den dog i 1768. Fik sin videre uddannelse under Harsdorff. Rejste 1777 - 82 i Frankrig og Italien og blev 1783 medlem af akademiet, og samme år professor i bygningskunst. 1789 Stadsbygmester og 1799 efter Harsdorffs død, enstemmigt valgt til 1. professor ved akademiet. Af hans værker må fremhæves Kirurgisk Akademi i Bredgade i København
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Christian Julius de Meza. Født 14. januar 1792 i Helsingør, død 16. September 1865 som søn af Chr. Theophilius de Meza.
Har vundet et godt navn i Danmarks historie som officer:
de Meza blev 1804 indskrevet som artillerikadet og gjorde i kampen med engænderne 1807, tjeneste som stykjunker. I 1810 blev han officer og blev allerede 2 år efter lærer i sprog ved artilleriinstituttet; han havde nemlig sjældne kundskaber i sprog, særlig i fransk, og 1829 fik han samme stilling ved den militære højskole. Blev major 1842 ved et artilleriregiment og fik, da oprøret udbrød, overkommandoen over den aktive hærs artilleri. Deltog i flere træfninger og vandt berømmelse ved sit mod og sin urokkelige ro, hvorom der fortælles adskillige pudsige træk. I 1849 blev han udnævnt til oberst og havde i begyndelsen af året overkommandoen på Als. I slutningen af Juni førte han en brigade over til Fredericia og deltog med udmærkelse i den berømmelige kamp; derefter blev han udnævnt til generalmajor og chef for artillleriet.
En farlig sygdom tvang de Meza der efter i længere tid til at holde sig i ro, og han var næppe kommet sig, da han i det næste krigsår 1850 fulgte med hæren i General Kroghs stab. I slaget ved Isted d. 25. juli tog han kommandoen over Schleppegrells division, da denne dygtige general var faldet midt under kampen, og bidrog til i væsentlig grad til slagets heldige udfald. Efter krigen blev han chef, og 1856 generalinspektør for hele artilleriet; var tillige medlem af befæstningskommissionen og kæmpede ivrigt for at give Dannevirkestillingen fuld modstandsfkraft og ikke at lade det bero med at markere den historiske grænse. I 1858 blev han forsat til Flensborg som kommanderende general i Slesvig, og da krigen var ved at udbryde i Januar 1864, blev han udnævnt til hærens overgeneral ved Dannevirke. Her var alt i en forsømt tilstand; der var ikke engang tilstrækkelige barakker til at skaffe mandskabet læ i de kolde vinternætter; der manglede halm, fourage og levnedsmidler, der var ikke tilstrækkelig beskyttelse i skanserne, og man havde ikke uniformsgenstande i fornødent antal; hertil kom at frosten gjorde den sikkerhed man havde ventet sig af oversvømmelserne, aldeles illusorisk.
Meza kendte jo til bunds alle disse fataliteter, og havde tidligere alvorligt opfordret til at forstærke stillingen, men regeringen og det store parti der støttede den, det nationalliberale, havde i sin forblindelse stolet på at stormagterne ikke ville finde sig i et sådan angreb på Danmark, og at det blot gjaldt om at holde stilingen i nogle dage, da der snart ville komme energiske protester, navnlig fra Frankrig og Rusland. Efter at fjenden havde begyndt en omgående bevægelse var Meza på det rene med at stillingen var aldeles uholdbar mod den store overmagt, og at følgen ville blive at næsten hele hæren ville blive taget til fange. Han indså da at kun et hurtigt tilbagetog ville kunne redde hæren, der allerede havde lidt meget ved de idelige allarmerinfger og ved at campere på åben mark i hård fropst, og efter at have holdt krigsråd iværksattes straks tilbagetoget i den størse hemmelighed.
I virkeligheden var rømningen af Dannevirke, militært set, ikke alene forsvarlig, men også nødvendig, men dette kunne det ophidsede folk, der i de sidste 25 år havde levet i indbildninger og overvurdering af sin styrke, naturligvis ikke forstå. I København var det nær ved at komme til alvorlige uroligheder, og der råbtes højt på forræderi. De Meza måtte falde som offer for denne folkestemning, blev hjemkaldt til København og afsat som hærens fører. Først i nyere tid har man indset hvor stor uret man havde begået imod ham og de ypperste af de tyske hærførere så tvært imod dette tilbagetog, og navnlig den måde det blev iværksat på, som en stor bedrift og et vidnesbyrd om de Meza's begavelse. I December 1864 blev de Meza helt afskdiget fra arméens tjeneste, men fik dog karakter af general.
Christian Julius de Meza var søn af Chr. Jacob Theophilus de Meza født 1756 i København, død 1844, var læge; tog 1783 den medicinske doktorgrad og blev samme år døbt, ved hvilken lejlighed han antog navnet Christian. I 1784 bosatte han sig i Helsingør, hvor han 10 år senere blev Stadsfysikus og levede til sin død. Han nød megen anseelse og hædredes ved justitsrådsstitlen og ridderkorset af Dannebrog. Har skrevet en mængde større og mindre afhandlinger i lægevidenskabelige tidsskrifter. Interesserede sig meget for teateret; han var således redaktør og udgiver af en i Helsingør udkommende "Teaterjournal" hvoraf der dog kun udkom 17 numre, og skrev et skuespil i fem akter, "Dormon og Wilhelmine eller Den vel udfaldne hævn" som i 1796 blev opført på det kongelige Teater.
Christian Jacob Theophhilus var søn af Salomon Theophilus de Meza, født 1727 i Amsterdam død 1800. Hans fader var Rabbiner og præst i den portugisisk-jødiske menighed i Amsterdam. Også sønnen begyndte at studere jødisk literatur og hebraisk, men vendte sig derpå til lægevidenskaben. 1751 var han læge i Hamborg, men 2 år senere nedsatte han sig som læge i København. I 1783 lod han sig døbe tillige med sine sønner og fik navnene Chr. Julius Fr. de Meza. Var en afholdt læge havde betydelige sprogkundskaber og skrev adskilligt.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Christian Molbeck. Født d. 28. Oktober 1783 i Sorø hvor hans far var repetent og siden professor i filosofi og matematik ved akademiet, (farfaderen var sadelmagermester i Christiania) blev i sit 7. år indskrevet som søkadet, men skulle 1796 med en dansk familie med et skib der gik ti lSeampore i Indien, for der at slå ind på handelsvejen. En brystsygdom standsede dog alt ved Helsingør hans rejse, han vendte tilbage til Sorø og begyndte, vejledet af faderen, sine videnskabelige studier.
Student 1802, studerede retsvidenskab, blev 1804 ansat som volontør ved Det kongelige Bibliotek, 1823 forfremmet til 1. biblioteksssekretær, 1829 prof. extraord. ved Københavns Universitet i litteraturhistorie.
1830 medlem af teaterdirektionen i afdøde Rahbeks sted til 1843. Han døde d. 23. Juni 1857.
Molbeck førte i sin ungdom et ensomt arbejdsomt liv og var legemligt svag. Stærkt sentimental, med et anstrøg af tungsind, der ikke forlod ham. Brevvekslede en del med N.F.S. Grundtvig og Fru Rahbek i Bakkehuset, der havde betydelig indflydelse på ham.
En større biografi er at læse i "Nordisk Konversationsleksikon" 1861 - bind 4. Christian Knud Frederik Molbeck. Søn af den foregående, født d. 20. Juli 1821 i København, dimmiteredes 1839 fra Vordingborg skole til Københavns Universitet. 1840 Universitetets guldmedaille for afhandlingen "Om billedhuggerkunsten og dens poesie". Udgav "Billeder af Jesu liv" - rejste 1842 til det sydlige Norge og 1843 volontør ved Det Kongelige Bibliotek. 1849 amanuensis. Med kongeligt stipendium rejste han til Spanien, Malta, Sicilien, Neapel og Rom. Fra Paris rejste han hjem. Adskillige udgivelser, og 1853 udnævnt til professor i dansk samt nordisk sprog og litteratur ved universitetet i Kiel.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Daniel Gothilff Moldenhawer Født 1753 eller 1754 i Königsberg, hvor faderen var kirkeråd og professor i teologi ved universitetet.
Død 1823. - Den berømte tyske digter Herder var en af hans lærere. Kom tidligt til Hamburg, hvor faderen blev præst. Uddannede sig ved tyske universiteter og blev 1777 prof. i filosofi ved Kiels universitet, næste år i teologi. Rejste på videnskabens vegne 1782 - 84 omkring i Europa, og blev derefter prof. i teologi i København. I 1788 overbibliotekar ved det kongelige bibliotek. Her kom han på sin rette plads og virkede til stor gavn, både for selve biblioteket og for videnskabsmænd der søgte hertil som nød godt af Moldenhawers alsidige kundskaber. Blev 1789 medlem af det danske Videnskabernes Selskab, og hædredes med ordner og titler; 1811 konferensråd. Har væsetligt hun skrevet afhandlinger der findes i Videnskabernes Selskabs skrifter og i lignende tyske samleskrifter.
Retur til adresselisten ------------------------------------
David Monies Dansk genre- og portrætmaler, født 3. juni 1812, død 30. april 1894. Var søn af en fra Holland indvandret jøde, der i de urolige tider var blevet så fattig at børnene måtte hjælpe med, ved at rulle cigarer og sælge dem på gaderne. Desuagtet fik Monies allerede i 1824 adgang til kunstakademiets skoler, som han hurtigt genemgik. Vandt 31. December 1827 den lille - 3. Jan 1832 den store sølvmedaille. Uddannede sig hos Joh. Ludv. Gebhard Lund. Udstillede første gang 1827, - næste år nogle portrætter. I 1833 søgte han rejseunderstøttelse genem akademiet, og indsendte som prøve et par portrætter; man fandt at kunstneren havde "ualmindelige anlæg", men at han trængte til videre uddannelse i tegning, som han "lige så godt kunne lære hjemme". I 1833 vakte et portræt af Herholdt og et morsomt genrebillede "En kunstner spøgende med en bondepige medens faderen sover" akademiets og kunstkenderes opmærksomhed, og i 1835 anbefalede det til rejsestipendium. Han var dog allerede blevet en ret søgt portrætmaler, så han ikke øjeblikkeligt trængte til støtte, og han rejste da på egen bekostning til München; det blev dog ikke til noget med stipendiet, og han måtte allerede det følgende år rejse hjem. I 1847 blev han agreeret ved akademiet som portrætmaler, 1848 optaget til medlem. I 1859 fik han professortitelen. Af hans portrætter fremhævedes flere skuespilleres som han malede til teateret; hans mange genrebilleder af dansk folkeliv fik en særdeles velvillig modtagelse; Den Kongelige Malerisamling købte to af disse. Her erindres om "To børn ved et vandløb" - "Erindring fra danseboden " - " Pengebrevet" og "Episode af Troppernes hjemkomst".
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Peter Erasmus Müller Dansk teolog og historiker, født 1776 i København, død 1834. Søn af stempelpapirforvalter Adam Gottlob Müller. Uddannedes i hjemmet ved privatlærere, blev 1792 student og tog 3 år efter teolog. eksamen med udmærkelse. I 1797 vandt han universitetets guldmedaille for besvarelsen af af det teologiske prisspørgsmål, og tog samme år filosofisk doktorgrad. Foretog rejser i udlandet til 1799, og begyndte 1800 at holde offentlige forelæsninger. Blev 1801 Professor i teologi ved universitetet i København og tog 1803 den teologiske doktorgrad. For en antikvarisk undersøgelse af guldhornene vandt han 1805 Videnskabernes Selskabs guldmedaille og 1811 blev han medlem af dette selsskab. Havde sæde i en mængde kommissioner og hædredes ved ordener, og i 1822 fik han bisperang. I 1830 blev han Biskop over Sjællands stift og ordensbiskop. Bidrog væsentligt til kendskabet til den nordiske oldtid. Som 26 årig redigerede han "Københavns lærde Efterreninger" og fra 1811 dette skrifts fortsættelse "Dansk Literaturtidende". Flere af hans sønner og sønnesønner er ligeledes anerkendte på forskellige områder.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Jacob Peter Mynster. (Münster) Mynster er en dansk borgerfamilie hvoraf flere har indlagt sig et anset navn. Jacob Peter Mynster f. 8. November 1775 i København, død 30. Januar 1854 var søn af inspektør ved Frederiks Hospital Chr. Gudtson Peter Mynster, (død 1777) og sønnesøn af herredsskriver Oluf Mynster.
1834 blev han biskop over Sjællands stift. Medlem af den roskildske stænderforsamling.
Som bevis på J. P. Mynsters stokkonservative indstiling og misforståelse af kristendmmens ånd, skal det nævnes at han lige overfor baptisterne, der ikke anerkender barnedåben, holdt på at der skulle anvendes politiforanstaltninger, bøder og fængsel. På lignende intolerant måde optrådte Mynster mod enhver afvigelse fra de statskirkelige meninger: Grundtvig og hans anskuelser var ham en afskyelighed; ligeledes forhandlingene om indførelse af borgerligt ægteskab. Denne stædige fastholden ved det gamle, var et uhyggeligt træk i den iøvrigt så retsindige mands karakter og skaffede ham naturligvis mange og bitre modstandere. Han forbavsede hele landet da han tilsyneladende uden uvilje viede Frederik VII og grevinde Danner.
Sønner: Kristian Ludvig M. (1820-1883) studerede literatur.
Ole Hieronymus M. (1772-1818) læge.
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Vivat Victorius Fridericus Franciscus (Frantz) Nachtegall. Født 1777 i København, død 1847. Virksom for gymnastikkens indførelse i danske skoler. Blev student, men kastede sig med stor iver over gymnastikken og udfoldede stor virksomhed for at interessere det store publikum for sådanne legemsøvelser. Oprettede et privat institut, blev lærer i gymnastik ved Sø- og Landkadetakademiet og de militære skoler i København. Blev professor i gymnastik, senere forstander for det militære gymnastikinstitut, - 1821 direktør over gymnastikken m.m. Blev 1807 kaptajn og kompgnichef i Kongens Livkorps og fik senere oberstløjtnantsrang. Han hædredes ligeledes med inden- og udenlandske ordner, og der kan vel heraf sluttes at han virkelig har udført et fortjenstligt arbejde. Udgav lære- og håndbøger i sit fag samt regler og redegørelser for gymnastikkens fremgang i Danmark
Retur til adresselisten. ------------------------------------
Mendel Levin Nathanson. Født 20. November 1780 i Altona, død 6. Oktober 1868. Søn af købmand Levin Nathan. Kom til København som 12-årig, fik senere plads på sin morfaders kontor og stiftede sammen med sin fætter og svoger M. Meyer en manufakturhandel. Rejste flere gange til England og blev 1806 associè af handelshuset Meyer & Trier i København. Han så meget tidligt sine trosfællers dårlige stilling i samfundet og det blev en af hans livs store opgaver at virke til forbedring af denne, især ved oprettelsen af gode skoler. Ved gode eksempler lærte han dem at assimilere sig med ikke-jødiske landsmænd så de ikke som tidligere, kom til at udgøre en afsondret klasse i befolkningen.
De dårlige tider og statsbankerotten fremkaldte firmaets fald i 1820, hvorefter Nathanson kastede sig over socialøkonomiske studier, og han blev efterhånden en habil forfatter på dette område. I 1838 blev han således redaktør på "Berlingske Tidende" der under ham tog et betydeligt opsving. Bladet, der da var regeringens officielle talerør, fik således indført emner der ikke hørte under politik. Ridder af Dannebrog i 1855. Han fratrådte redaktionen 1858 og blev Dannebrogsmand i anledning af sit 50 års jubilæum som direktør for den jødiske "Carolineskole" for piger, hvis oprettelse væsentligt skyldtes Nathanson. I 1860 hædredes han med udnævnelse til etatsråd. Hans børn gik over til kristendommen og tog navnet Nansen, blandt dem: Præsten Ferdinand Peter Nikolai Nansen, fader til forfatteren Peter Nansen.
Retur til adresselisten. ------------------------------------