Tilbage til kendte 3
Claudius Rosenhoff
Litterat, 1804-1869
var ind mellem dyrkelse af mange andre interesser, en flittig skribent, (digte noveller eventyr dramatiske arbejder, artikler m.m.) bladudgiver.
Han var en af 1840's frihedsmænd. Hans "Den Frisindede" der udkom i 12 år, persifleres af Heiberg i "En Sjæl Efter Døden", men Heiberg og Rosenhof's anden politiske modstander
H. C. Ørsted skaffede ham dog siden en årlig statsunderstøttelse.
En søn, Orla Rosenhoff 1844-1905 var lærer i musikteori ved Konservatoriet.
Forfatter: Redaktør Vogel-Jørgensen
Adolf Rosenkilde
Skuespiller 1816-1882
Søn af  nedennævnte C. N. E. Rosenkilde, debuterede efter at være blevet student 1837 på Det Kongelige Teater, men da han ingen fremtidsmuligheder fandt for sit virke, gik han til den Danske Scene i Kristiania, (Oslo). I 1839 og gjorde her i et tiår god fyldest, både i skuespil og syngespil. Engageredes 1850 til Casino, hvor han var i 4 år, og derefter i 25 år ved Det Kongelige Teater hvor Rosenkilde fik en fremtrædende plads i det ældre komiske karakterfag. Uden at besidde nogen større originalitet udfyldte han sin plads som en kultiveret, pertentlig og i sine virkemidler snurrig kunstner, der gjorde sig gældende i det danske lystspilrepertoire. I sin fritid syslede han med humoristisk forfatterskab. (Anders Tikjøb, Mellem Sæsonerne.)
 Han var gift med skuespiller Anna Kirstine Paaske der mistede sin sangstemme og blev afskediget fra Det Kgl. Teater.
Forfatter:: Bibliotekar Julius Causen
C. N. Rosenkilde
Skuespiller og forfatter 1786-1861
var kantor  ved domkirken i Århus, da han 1816 ombyttede sin rolige tilværelse med skuespillergerningen. Debuterede 1816 på Det Kgl. Teater, som lyrisk sangelsker; forsøget faldt ikke heldigt ud, og det blev ikke som lyriker, men som komiker Rosenkilde skulle indskrive sig i dansk teaterhistorie. Han begyndte med Holberg, men fik sit speciale i de heibergske vaudeviller (Hans Mortensen, Trop, Peter, Hummer) som han gengav med en højst vittig og snurrig komik. Rosenkilde var altid sig selv på scenen, brugte ingen synderlig maskering og omskabte rollen mere efter sin teatralske individualitet, end han forsøgte at omskabe sig efter figuren. Inden for denne begrænsning nåede han store resultater i retning af personlig komik og gammelmands - elskværdighed, således i hans hovedrolle som den naive og brave politispion mod sin vilje, Michel Perrin, i mange holbergroller hvoraf Vielgeschrei blev hans berømteste som assesor Svale med flere. Rosenkilde var en improvsationskunstner der jonglerede med latterlighedens og enfoldighedens idé. Af hensyn til sin store familie drev Rosenkilde også litterær virksomhed, udgav nogle humoristiske småblade og skrev et par komedier : Vennernes Fest og Den dramatiske Skrædder, en satire efter Holberg over datidens dilettantmani. Forfatter: Bibliotekar, cand. mag. Julius Clausen
Niels Rosenkrantz
1757 - 1803. Statsmand
Gesandt i Sankt Petersborg (Leningrad) i Berlin og i Stockholm., fra 1810- 1824 Gehejmestatsminister og Udenrigsminister, omhyggelig og loyal, nøje knyttet til Frederik 6. hvem han dog forgæves søgte at drage bort fra alliancen med Napoleon.
Forfatter: Mag. art. P. Læssøe Müller.
Peder Rosenstand-Goiske
Dramaturg og jurist. 1752 - 1803
Dyrkede som ung  student æstetik og dramaturgi, og efter Lessings forbillede begyndte den kun 19 årige yngling den første danske teaterkritik  med ugebladet "Den Dramatiske Journal" i 1771. Til trods for kun to års levetid er det lille blad en hovedkilde til den nationale scenes historie. (Udg. m. kommentarer af C. Behrens). Da Rosenstand skarpt havde kritiseret teaterdirektøren N. K. Bredals syngespil "Tronfølgen i Sidon" , skrev denne en dramatiseret antikritik som gav anledning til slagmål i Komediehuset mellem studenter der tog Rosenstands parti, og officerer der stillede sig i breche for embedsmanden. I håndskrift efterlod Rosenstand kritiske efterretninger om den danske skueplads (1778-1780 udgivet af C. Molbech. Rosenstand forlod derefter dramaturgien, blevprokurator ved Højesteret og senere Lagmand i Norge.
Forfatter: Bibliotekar, cand. mag. Julius Clausen.
Johanne Rosing født Olsen
Skuespillerinde.
Gift med Michael Rosing (se denne) Hun var af "jævne folks" barn, elev ved Balletskolen, - debuterede som 17 årig  og blev uden egentlig skønhed, ved sin platinblondhed og sine blå øjne, det borgerlige skuespils bly og blide elskerinde (Emilia Gallotti, Nanna, Eulalia, den følsomme forskudte hustru i Menneskehed og Anger). Til trods for sin store virksomhed fik hun tid til at blive moder til 17 børn; gik nu over i matronefaget, blev stærk og myndig og skal navnlig som Niels Ebbesen hustru Jutta have givet et udmærket billede af moderen og den højbårne kvinde. Med denne rolle tog  hun afsked fra teateret i 1823 efter 50 års tjeneste, men virkede endnu som instruktrice, til hun tog ophold på Fredensborg Slot hvor hun havde fribolig, og levede åndsfrisk til sit 97' år.
Forfatter: Bibliotekar, cand. mag. Julius Clausen.
Michael Rosing
Skuespiller 1756 - 1818
Kom fra Trondhjem ned til København for at tage studentereksamen, men forlod studierne på grund af forelskelse i sin senere hustru, Johanne Rosing. Kom til teateret hvor han debuterede 1777 som Orosman i Zaire. Rosing var en sværmerisk, begejstret, lidenskabelig natur der  overførte sin lidenskab på sin kunst . Til en begyndelse indtog han som lyrisk tenor og den norske sprogtone, som Rosing aldrig aflagde, gav ham måske en charme mere. Han var teaterets kårne helt og elsker  (som Hother i Balters Død), men vandt dybere og dybere ind i karakterkomedien; spillede med held også dæmoniske skikkelser (Grev Geert, Charles Suurface, Marinelli ). Med sin idealisme, sit skønne ydre pg sin fuldtonende deklamation, hvormed han dannede skole, ville Rosing have været romantikens håndgangne mand, men da den første nordiske tragedie  Hakon Jarl 1803 gik over scenen var Rosing en gigtplaget mand der måte nøjes med at fremsige epilogen. Hans skuespillergerning var forbi, men Rosing vedblev at virke som instruktør.
Michael og Vilhelm Wiehe var hans dattersønner.
Michael Rosing (junior) forfatter, 1830-1904, skolemand ved Herlufsholm og Sorø Akademi, skrev lyriske digte i romatisk epigonstil og et par prosaarbejder , "En Romantiker" og "Kærlighed tåler alt". Den sidste en uhyggelig patalogisk sjæleskildring
Forfatter: Bibliotekar, cand. mag. Julius Clausen.
Viggo Rothe
Jernbanedirektør
Tog 18 år gammel studentereksamen i Sorø, og 4 år senere, 1836 polyteknisk embedseksamen. Som 25 årig ansat som kopist i Kanal- Havne- og Fyrkontoret. 2 år efter, fuldmægtig i Fabriks- og Industrikontoret. I årene 1849 - 1854 var Rothe folketingsmand, men var allerede 1848 ansat som teknisk direktør ved den nylig åbnede jernbane til Roskilde.
Under bygningen af Korsørbanen, var det Rothes forhandlingsevne der forligte de modstridende interesser, og 1855, året før Korsørbanens åbning, udnævntes Rothe til administrerende direktør  for "Det Sjællandske Jernbaneselskab", en stilling han beklædte til 1885. Rothe var en fremragende administrator, og hans indsats i dansk jernbanevæsen er enestående. Har endvidere skrevet en lang række arbejder om industrielle, statistiske  og agronomiske  emner.
Forfatter: Trafikkontrollør Holger G. Hansen.