nyboder

Disse sider skal ikke gøre sig ud for at være en fuldstændig redegørelse for al viden om Nyboder, ej heller kan de berette om det daglige, ofte uromantiske, liv i området, - det rækker pladsen her slet ikke til.
For den der vil fordybe sig i Nyboders sociale liv, med alt hvad der hørte til, - lige fra mandskabets uniformer, over børnenes opdragelse og skolegang, til kvindernes daglige liv, medens manden var på søen, er der skrevet adskillige bøger om af andre, der ved meget mere om emnet end jeg, og disse kan lånes på biblioteket.

Slægtsforskeren vil med listen over gadenavnes historie nederst på denne side, samt gadeplaner på andre sider, måske kunne danne sig et overblik over hvornår gader opstår, skifter navne og nedlægges.

Formålet er også at give et groft rids af Nyboders opståen, og med en tidslinie at fortælle om Nyboders udvikling, for dermed at give interesserede blod på tanden til at hente mere viden på vore udmærkede biblioteker og arkiver.
Under mine undersøgelser finder jeg flere modstridende oplysninger om gadernes placering, husenes byggetidspunkt, og så videre, det skyldes at Nyboder ikke var en statisk bydel, men på grund af den tids byggeskik, ukendskab til moderne metoder, har råd i husene, krig, ulykker og uroligt vejr hurtigt gjort det nødvendigt at nedbryde dem. Der anvendtes slet ikke tagrender, vandet plaskede ned ad husene, og ledtes kun nødtørftigt bort i smågrøfter, husene var fra begyndelsen uden opvarmningsmulighed, dette måtte beboeren sandelig selv sørge for!

Een ting skal forskeren dog gøre sig klart: Nyboder har ikke altid ligget hvor det ligger idag. Man må skelne mellem Nyboder på Bremerholm og Nyboder ved Østerporten.

Historien: Under Christian III der styrede Danmark-Norge fra 1534 til 1559, undergik den danske flåde en markant forandring, idet skibene i denne periode fik stærkere og tungere armering, der så også krævede at disse blev kraftigere bygget. Dette satte gang i en centralisering af flåden, hvis skibe hidtil havde været placeret rundt omkring i landet.
Tidligere, når et togt var til ende, spredtes skibene til deres hjemhavne.

Nu skulle marinen organiseres. For at skabe en effektiv flåde, kunne reparations- og nybygningsværfter, samt søfolk og håndværkere bedst udnyttes hvis det hele var centralt placeret.
Mandskabet var i begyndelsen ikke mere talrig, end at alle kunne være indkvarteret på Bremerholm hvor der må have været boliger til folkene.

Bremerholm var tidligere en holm, nordøst for Slotsholmen i København. I 16. århundrede blev det landfast da "Dybet" - det der nu hedder Dybensgade, blev opfyldt. Det anvendtes til flådestation, og det indeholdt reberbane, ankersmedie. m. m.
Ankersmedien blev senere ombygget til Holmens Kirke.
Indtil 1741 dømtes grove forbrydere til "arbejde i jern" på Bremerholm. Efter anlæg af Nyholm, ændredes navnet Bremerholm til Gammelholm.
"Skipperboderne" der egentlig først blev opført på Bremerholm, fik benævnelsen "Nyboder" - og det var disse, der dannede forbillede for det Nyboder der senere opstod ved Østerport.
Christian den III. var således den første der havde et et øvet mandskab i fast tjeneste.

Tidslinie.

1578 fik mandskabet sin første befalingsmand, Holmens chef, eller Bremerholms Admiral. Senere, i 1792 blev dette embede overtaget af Holmens overekvipagemester.
1606 opkøber Chr. IV (kronet 1596) mange haver uden for byen mellem Nørreport og det nuværende Østerport.
1615 udskrev Christian d. IV 1500 søfolk fra købstæderne og landet til fast tjeneste, så man ser at sømagten vedblev at udvide.

1620 hører vi om "flere nybyggede huse udi Holmens sogn" - ligesom gadenavne som: Adelgade som løber fra Stranden og "op udi vore nye boder" - måske den samme som "Størregade" der havde 18 våninger. Der nævnes en Skippergade, en Baadsmandsgade, en Delfinstræde, senere Dybensgade, et Laxestræde, og et Hummerstræde. Men vi befinder os stadig i det gamle Nyboder.
1625: Sankt Anne - eller "Annæ" - Kirkegård anlægges hvor der 15 år senere en Sankt Anna Rotunda planlægges. Her begraves fangerne fra Bremerholm og andre forbrydere. Sankt Anna Rotunda var et kirkeprojekt som aldrig blev færdigt. Fundamenterne ligger idag på arealet mellem volden og Rigensgade, bag Sølvgades Kaserne.
Den stadigt voksende styrke bevirkede at der efterhånden kun var plads til "Hans Majestæts Skibsofficerer" på det første Nyboder. Hvorledes disse huse har set ud, er vanskeligt at afgøre, de er gået til grunde, idet den første ildebrand hærgede Nyboder 1690. - 100 år senere under Københavns store ildebrand, udbrændte de totalt.

1626 opføres Sankt Anne Skanse, - Citadellet, - begyndelsen til det nuværende Kastellet.
1628 opretter Chr. IV Holmens Skole.
1629 lader Chr. IV opkaste et dige fra Nørreport til Sankt Anne Skanse der skal afgrænse det nye Kvarter "Sankt Anne By". Dette dige og grøft er begyndelsen til Østervold. Københavns areal var hermed blevet fordoblet, og omfatter sankt Annæ-kvartererne. Der udarbejdes en plan for en stjerneformet by om et ottekantet torv som dog aldrig gennemføres.
1630 bygges en vej fra det gamle København, omtrent hvor Kongens Nytorv ligger idag og ud til den nye by. Den kaldes "Den store stenbro" - Nu begynder der at danne sig et billede af Chr.IV's tanker om

"D e t a n d e t N y b o d e r".

1631: De første 20 huse af Nyboder opføres på de grunde Chr. IV. 1606 havde opkøbt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldes først "dy Boer til Søefolckied" - senere "Bådsmandshusene" eller "Bådsmændendes våninger" (boder). Også "St. Annæ Boder" støder man på. Disse navne gik langsomt i glemmebogen, og "Nyboder" vandt hævd.

Arkivalier fortæller at der 9. januar 1636 accorderedes med Villum Mortensen, tolder i Helsingør, og flere andre, om forfærdigelsen af "de Bådsmends Waaninger som kand behøffuis ved St. Anne Broe". 100 boliger skulle være færdige til Mikkelsdag. Tilsyneladende omhandler denne kontrakt Nyboders første anlæg, idet dokumentet henviser til andre vaaninger herude, som kongen selv hidtil har ladet bygge, og som entreprenørerne skulle bruge som mønster. Inden dette Nyboder stod færdigt, var det kommet til at ligge inden for voldene, idet der 1635 tales om "vore Boedsmendsboeder vden Østerport" og 1645 tales der henholdsvis om "Baadmandsboderne Indenbyes" (Skipperboderne på Holmen) og Udenbyes (Nyboder). I dette og det følgende år raser pesten, det af en samtidig læge, Ole Worm, anslåede antal døde er 5000 mennesker.
1640: Den før omtalte Sankt Anne Rotunda, den vældige rundkirke, 60 meter i diameter som skulle være søfolkenes kirke påbegyndes. Dens fundamenter ligger muligvis stadig under Polyteknisk Læreranstalt, i Østervoldgade.
1641 er Nyboder ved at være færdig som Chr. IV havde det i tankerne. Det vil sige den del der ligger sydvest for Suensonsgade. Af disse bygninger er der kun een længe tilbage, nemlig i Sankt Pauls Gade: "Nyboders Mindestuer".
1645 befalede kongen at optegne beboernes navne på dørene.
1647 blev Østerport flyttet, og opført på det sted hvorfra den atter er blevet fjernet i nyere tid. Den kaldes nu "Helsingørs Port".

Skitsen herunder: Blåt er Kastelsgraven, og det røde er Nyboders huse som Christian den fjerde nåede at opleve dem. Hver rød blok repræsenterer to husrækker med haveareal mellem husrækkerne.
De punkterede områder er tomme grunde som blev solgt til borgere, men som senere blev tilbagekøbt af kongen, uden at de dog kom til at høre til Nyboders marinehuse.
Den særprægede skrå afskæring af husenes gavle i vest, var oprindeligt også planlagt for husene der vender mod øst, men denne plan blev ændret for at gøre plads til den Store Kongensgade.
"Grønland" er et grønt område som senere anvendes til Nyboders udvidelse. Vigtig bemærkning til tegningen herunder: Krudttårnet der er aftegnet som en firkant på skitsen, er ikke det der sprang i luften i 1779. Ulykken skete inde i bastionen ved det afsatte kryds.

1648 dør Christian IV. Han begraves 18. november, og Frederik III krones den 23 november.
1651 raser pesten.
1654 raser pesten igen, og bortriver 8551 mennesker, en trediedel af byens befolkning, deriblandt før omtalte læge, Ole Worm.
1657 og 1658 arbejdes der hidsigt på at forbedre fæstningsværkerne, svenskekongen er gået over isen.
1658 - den 16. dec. midt under belejringen, springer krudttårnet ved Nyboder i luften første gang, mange mennesker kvæstes og dræbes, et stort antal huse går til grunde eller beskadiges.
1660: Ved Carl Gustavs død 12. februar opgiver svenskerne belejringen.
1662 ombygges Sankt Anne Skanse til Kastellet Frederikshavn.
1663 opgives endeligt Sankt Anne Rotunda. Den sprænges bort d. 20. maj og materialerne anvendes til andet byggeri. Grunden omtales nu som Sankt Annæ Kirkegård, og benyttes som eksersérplads, indtil den efterhånden bebygges. (Guldhuset - Stokhuset - Sølvgades kaserne).
1664: Fæstningens materielgård i Rigensgade flyttes til Frederiksholms Kanal. Kastellet modtager sin første indkvartering 28 oktober.
1668: Vippegalgen på Hallandsås (Kongens Nytorv) flyttes til "Grønland" ved Nyboder."Grønland" var et grønt ubebygget område, som senere skulle bebygges med Nyboderhuse.
omtrent samtidig: "Guldhuset" opføres på "Sankt Annæ Rotunda" - grunden. Guldhuset var et laboratorium indrettet til alkymisten Borri. Det havde tidligere været indrettet i en træbygning i Rosenborg have.
1670, den 9. februar dør Frederik III.
1673: Kvæsthuset, et hospital for Holmens folk, flyttes til det tidligere Guldhus.
1674 udgiver Peder Resen sit første kort over København.
1677 opføres det første "Stokhus" - ombygges 1724. Det vil sige: Tidligere var straffene blevet eksekveret ved Jarmers tårn.
1680 bliver Iver Hoppe inspektør i Nyboder. (Hoppes biografi her)
1685: Et priviligeret klædemanufaktur oprettes i det tidligere "Guldhuset".
1686 indføres matrikelnumre, (v. Ole Rømer) men ikke for Nyboder, der er en by i byen.
1695 anlagdes Toldbodvejen, hvor en del brændevinshandlere slog sig ned.
1696 nedsattes "den møenske kommission" der skulle planlægge at flytte en del af søfolkene til en afdeling på Møn, da det efterhånden begyndte at knibe med at skaffe husly til folkene.
1722 anlægges den første porcelæns-eller Hollandsk Stentøjsfabrik i Store Kongensgade på hjørnet af det senere Fredericiagade.
1728, den 20 - 23 oktober: København brænder: Størstedelen af af den gamle by lægges i aske.
1743 oprettedes en fond til udvidelsen af Nyboder. "Nyboders Fond".
1755: På grund af brandfare, flyttes tømmerpladserne midlertidigt fra Ny Toldbodgade til "Grønland" ved Nyboder. Samme år opføres 24 huse med hver 2 stokværk, og det må være på denne tid Leopardlængen og Tigergade skabes.
Omkring 1757 bliver yderligere 70 huse opført mellem Elefantgade og en ny Elsdyrgade. (Elsdyrlængen)
1759 er der ildløs i et gamle "Guldhus". Et kgl. uldmanufaktur opføres i Rigensgade i stedet. Disse står først færdige i 1786.
1763 begyndes opførelsen af Sølvgades Kaserne på Sankt Annæ kirkegårds grund, sydlige del, fuldendt 1771. Soldaterne havde hidtil været indkvarteret privat.
1765 flyttes tømmerpladsen bort fra "Grønland" til det nye Sydhavn.
1772-81 blev nogle brøstfældige huse i Haregade og Elefantgade nedrevet og nye to-etages opført. (Arkitekt Harsdorff).
1779 eksploderede krudttårnet ved Østervold for anden gang. 47 mennesker kvæstedes, 7 døde. Krudttårnet blev opført igen, men nedlagdes 1872.Om dette kan læses en udførlig beskrivelse begået af Carsten Meyer i "Historiske Meddelelser om København 1997" : ISBN 87-89-457-10-2.
1782 anlægges reberbanen på "Grønland" langs Store Kongensgade.
1783 opføres "Det Store Slavehus" med plads til 600 slaver ved Stokhuset. Samme år opføres husarkasernen ved reberbanen langs Store Kongensgade. Dette år opfandt fabriksmester Hendrick Gerner (født 1742 død 1787) "en konstig mølle at skaffe vandet ud af Skjoldungens Flyhavn". En af 8 heste trukket vandpumpe der afløste 500 mands arbejde. Denne kørte lige til dampmaskinen afløste hestene 70 år senere.
1785 må husene mellem Elsdyrsgade og Delfingade være blevet opført.
1786 bebygges pladsen "Grønland" med en udvidelse af Nyboder.
1789 bebyggedes Krokodillegade, og formodentlig kort tid efter Svanegade og Gaasegade.

Vi er nu tæt på århundreskiftet, se gadeplan på dette tidspunkt her.

Nyboders første gader

endnu medens Christian den fjerde levede. Ved de østvendte længer (til højre på gadeplanet) ses her nogle punkterede områder i husene. Det er husdele der senere måtte fjernes, da man planlagde at Østerportsvejen, senere Store Kongensgade skulle knækkes. Man ser hvordan gaden nu gennemskærer husene og ødelægger idéen med de skråt afskårne gavle.
Området nord for Elefantstrædet, "Grønland" var fra begyndelsen inddraget til eksersérplads. #### Husene var ikke holdbare, ustandselig læser vi om brøstfældige bygninger, dårlig eller slet ingen vedligeholdelse, for ikke at tale om at Tulipanstrædet blev totalskadet da krudttårnet eksploderde i 1658. Det er spørgsmålet om der på dette tidspunkt er numre på husene. Først 1686 indføres en matrikulering af Ole Rømer, men da Nyboder var en by i byen med egne ordenshåndhævere, blev det ikke gældende for dette område. Dog findes der angiveligt en fortegnelse fra 1654 der fortæller at: Tulipanstrædet havde 13 numre, Timianstrædet 26, Merianstrædet 26, Krusemyntestrædet 26, Salviestrædet 25, Balsamstrædet 25, Nellikestrædet 26, Rosenstrædet 26, Lavendelstrædet 11, Elefantstrædet 26, Harestrædet 49, Kamelstrædet 45, Rævestrædet 41, Enhjørningestrædet 37, Ulvestrædet 33, Bjørnestrædet 29, Løvestrædet 25, Hjortestrædet 11, Elsdyrstrædet 18, Kattestrædet 33, Pindsvinestrædet 27, Hindestrædet 9, - men som man kan se, er der uoverensstemmelser mellem antallet af husnumre og bygningernes længde, så ovenstående skal tages med forbehold.

Hvornår vi kal bruge betegnelsen "gade" eller "stræde" er lidt usikkert, men noget tyder på at "-strædet" er det man anvender tidligt. Senere vinder "-gaden" dog hævd. På nogle gamle kort bruges også "-længden" eksempelvis "Hjortelængden", men dette vælger jeg at se bort fra.
Det må også nævnes, at i folkemunde havde nogle gader andre navne. Således kaldtes Balsamstrædet "Bagerens gade", Nillikestrædet for "Kockegaden", Lavendelstrædet "Skolemesterlængen", Hindestrædet for "Hoppens længe" Kaninstrædet på solsiden for "Bryggerens længe" og Elsdyrstrædet for "Nybygte længe" eller "Hundelængen". Prindsestrædet kaldtes i begyndelsen "Fyrstegade" eller "Stenbroen", eller bare "Broen". Muligvis fordi det var den eneste gade med brostensbelægning.

####

Efter at krudtbrænderens hus eksploderede i 1658 kan man af en fortegnelse over Nyboder konstatere at huse der mundede ud ved Rigensgade i året 1654, af dem mangler 18 boliger i 1661, og det hedder om Tulipanstrædet:

"Deri ere ikkun to boder som beboes, de andre er ganske spolleret".

For enden af Merians- og Krusemyntestrædet har været en tom plads der kaldtes "Nyboders Torv".
Denne plads er muligvis et resultat af eksplosionen, og den lå tom til den blev solgt til Lorentzenstiftelsen i 1852.

1795: 5. juni, København brænder igen. Der opførtes yderligere 13 huse i Nyboder.
1796-1804 fornyedes bygninger i Ulvegade og Bjørnegade.
1807: Byen bombarderes på det skammeligste af englænderne, flåden er ødelagt, kapervæsenet bliver sat i system.
1818: Garnisonssygehuset "Grødhuset" oprettedes i det såkaldte "Guldhuset" i Rigensgade, idet konfektionsfabrikken flyttede til Usserød Klædefabrik.
1837 ophæves den "skarpe eksamination" (tortur) der fandt sted i "Stokhuset".
1841 blev der nedsat en kommission der skulle foreslå forbedringer for mandskabet. For denne kommission fremsatte håndværkerne ønsker om at deres boliger måtte blive forbedret.
1848, den 23. september indføres almindelig værnepligt i Danmark.
1850: Børnehospitalet i Rigensgade åbnes 11. november, nedlagt i 1876.
1853 hærger koleraen i byen. 4737 døde. Flere småepidimier i 1854, 1855 og 1857.
1854: Af Nyboder overgår et areal mellem Store Kongensgade og Borgergade til privat bebyggelse.
1857 begyndes nedrivningen af Østerport.
1859 indføres gadenumre i København.
1860 den 31. marts, nedlægges "Stokhuset" som straffeanstalt.
1861: Kadetakademiet i Fredericiagade omdannes til kaserne for Infanteri og Ingeniører. Landkadetakademiet ophæves.
1862: Af Nyboder sælges 1862-73 grundene mod Adelgade, Ny Kronprinsessegade, Klerkegade, Fredericiagade og nogle mindre gader. (se 1854).
1866 indvies Metodistkirken, nu Jerusalemskirken i Rigensgade.
1868, den 6. oktober, indvies Frimurerlogen i Klerkegade.
1869 oprettes Søofficerskolen i Gernersgade. Det afløser Søkadetakademiet. Flyttes til Holmen året 1903.
1877 indvies Sankt Pouls Kirke der nu ligger mellem Gernersgade og Sankt Poulsgade. Sognet hedder idag Sankt Pouls sogn.

Ingen tekst uden billeder: Her under, med sankt Pouls kirke i baggrunden, den sidste oprindelige bygning fra Christian d.4' Nyboder.

1900: den 29. juli afsløres en statue af Chr. IV i Nyboder.
1905: Nedrivning af den gamle husarkaserne ved Store Kongensgade påbegyndes 1. november. Grunden sælges til privat bebyggelse.

Vi er nu nået der til hvor der ikke er meget tilbage af det oprindelige Nyboder.
Her en gadeplan som den må have set ud omkring 1890.

1914 natten til 21. januar, brænder Jerusalemskirken (Metodistk.) i Rigensgade. Genindvies 1915.
1918: Rigsdagen, der på grund af Christiansborgs brand d. 3. oktober 1884, holder til det gamle Kadetakademi i Fredericiagade, holder møde her for sidste gang. Ejendommen bliver 1919 bolig for Østre Landsret.
1928 afløses Garnisonssygehuset i Rigensgade af Militærhospitalet ved Tagensvej.
1929 forsvinder "Stokhuset" da Polyteknisk læreranstalt udvides.
1931 d. 6. september, indvies Nyboders Mindestuer. (Desværre er foreningens hjemmeside fjernet.Links fødes og links dør)
1932: Kronprinsessegade der ligger bag Rosenborg have, forlænges fra Sølvgade til Klerkegade; forbindes videre til Ny Kronprinsessegade inde i Nyboder, og føres videre gennem Nyboder til Øster Voldgade.
1943: Lov om boligtilsyn og sanering af usunde bydele af 31. maj. Denne lov danner baggrund for sanering af kvarteret Adelgade-Borgergade. Boligtilsynet oprettes. Kvarterets sanering genptages officielt i 1954.
1966 fejrer Jerusalemskirken i Rigensgade 100 års jubilæum som metodisternes uofficielle domkirke i Danmark
1999: Hvordan Nyboder ser ud idag, ser man bedst ved selvsyn. Siden 1880 er der ikke sket de store ændringer i vejføring, men arealerne rundt om bydelen bliver i mange tilfælde ført tilbage til ældre tid. Det gælder blandt andet Kastellet og dets omgivelser der for tiden gennemgår en ganske pæn restaurering. En statue af Suenson er netop færdigrestaureret på pladsen ud for Suensonsgadens østlige ende. Det er besluttet at Gammel Vagt skal restaureres og at den gamle klokkestabel igen skal sættes på sin oprindelige plads.

Gadenavnenes historie i og omkring Nyboder Ifølge "Københavns Vejvisere", har Nyboder aldrig været matrikuleret, og husnumrene har i modsætning til øvrige by, altid været fortløbende.

Store Kongensgade.	Kaldtes meget tidligt "Mod Stranden" og "Nye Kongensgade"Gaden er anlagt med stenbro 1663 i forbindelse med opførelsen af Citadellet af dettes bygmester Rysensteen, hvis borgerlige navn var Henrik Rüse. Efter mønster fra Nyboder, og i tidens ånd blev såvel denne, som de øvrige gader i kvarteret, anlagt snorlige, til ængstelse for københavnerne der troede at formålet var at bydelen så kunne beskydes fra bastionerne på Citadellet i tilfælde af uroligheder. Endnu i 1700-tallet var området præget af haveanlæg som dog efterhånden blev bebygget for at skaffe plads til befolkningen inden for voldende.
Ny Østergade, Østerportsvejen.	Var en fortsættelse af St. Kongensgade langs Nyboders østlige side til Østerport. Nu Store Kongensgade.
Rigensgade	Navnet ses fra 1650. Man brugte den gang genitivformen "rigens" i stedet for "rigets". Gadenavnet må ses i relation til rigets stænder der optræder i Adelgade og Borgergade.I Rigensgade blev der 1673 indrettet militært sygehus som 1759-60 erstattedes af den nuværende Rigensgades Kaserne i nr. 7-9. År 1776 tilføjedes nr. 11. Nu er kasernen bolig for officersfamilier. Støder med sin vestlige ende op mod Sølvgade, her lå "Guldhuset", et laboratorium anlagt 1668 opkaldt efter en italiensk guldmager, senere militær klædefabrik.
Adelgade	forløber nord - syd mellem matrosboligernne. Tidligere Dyregade.
Borgergaden	Kaldtes tidligt "Prindsestræde" eller "Fyrstestræde". Skal være anlagt i 1664. Tidligere lå her en assistenskirkegård. Denne blev solgt til de omkringboende ca. 1760. Den østlige del uden for Nyboder udviklede sig til prostitutionens hovedsæde og endte i et forfærdeligt slum. Store saneringer har fundet sted fra 1950.
Hoppenslængde	Nyboders på et tidspunkt sydligste gade; her lå Trøstens bolig og én af søetatens pigeskoler. Tidligere Hindestræde.
Kaninstrædet	den sydlige side af denne gade består på dette tidspunkt (1855) endnu af Nyboders primitive soldaterboliger, den nordre er bebygget med høje huse.
Pindsvinestrædet, tidligere Lorentzensgade	Hvor nu østlige ende af Sankt Poulsgaden ligger.
Kattestrædet	nævnes allerede år 1650.
Tigerstrædet	bygget 1756.
Leopardlængden	bygget 1756.
Hjortelængden	Kaldtes også Skolemesterlængden.
Løvetrædet	Eksisterer ikke mere
Bjørnegaden	Se Fredericiagade.
Ulvegaden	Her lå Nyboders kommandantskabs kontor.
Enhjørningestrædet	Hvor nu midterste del af Sankt Poulsgaden ligger.
Rævegaden	Eksisterer endnu.
Kamelgaden	tidligere Canjnestræde. Et navn som foreløbig ingen mening giver. Nu Gernersgade.
Haregade	Eksisterer i bedste velgående.
Elefantgade	forlænget 1761, nu Suensonsgades midsterste del.
Elsdyrstrædet	kaldtes i 1661 for Hundestræde, bygget 1761. Eksisterer endnu.
Klerkegade	Var ind til 1869 delt op i Klerkegade, Lavendelstræde og Hjortelængen. Omkring Klerkegade blev huse fra det ældste Nyboder nedrevet 1862-73 og erstattet af høj bebyggelse, blandt andet den nuværende ministerielle bygning i nr. 2-4 der oprindelig var frimurerloge, men som fra 30'ernes begyndelse i en årrække var indrettet som biografen "Palæ". Eksisterer endnu.
Rosengaden	Eksisterer endnu.
Kokkegaden og Nellikegade	løb i fortsættelse af hinanden til henholdsvis Rigensgade og Adelgaden. Se Fredericiagade.
Balsomgade (Balsamgade)	hvor Nyboders kommandant boede. Blev også kaldt "Bagerens gade". Nu Olfert Fischersgades vestlige ende.
Salviegade	Nu Sankt Poulsgadens vestlige ende.
Krusemyntegade	Eksisterer endnu.
Meriansgade	Nu Gernersgades vestlige ende.
Timiansgade	Eksisterer endnu.
Tulipangade	Nu Suensonsgades vestlige del.
Hjertensfrydsgade	Eksisterer endnu.
Grønlandsgade	Ved Østerport. Er nu en del af Østervoldgade. Var tidligere et grønt område kaldet "Grønneland". Dette navn overlever, da stykket mellem Oslo Plads og Esplanaden nu hedder Grønningen. Rosenborgs exerserplads blev flyttet hertil, til stor harme for Nyboders indbyggere.
Delfingade	Eksisterer endnu.
Krokodillegade	Eksisterer endnu.
Svanegade	her ligger (lå) søetatens drengeskoler. Eksisterer endnu.
Vildandegade	Tidligere Gåsegade.Vildandegade hed oprindelig Gåsegade. Navnet blev ændret, fordi der i forvejen var en Gåsegade beliggende i Indre By. I midten af forrige århundrede gav en lovændring Københavns Magistrat mulighed for at få større indflydelse på gadenavngivningen. Oprindelig skete gadenavngivning i København ved Kongelig resolution, men i 1840'erne blev gadenavngivning reguleret gennem en særlig byggelov for København. Loven gav kun mulighed for, at Københavns Magistrat kunne navngive offentlige gader - retten til navngivning af private gader fulgte først 50 år senere. Efter byggelovens fremkomst begyndte Københavns Magistrat at skabe orden i navnekaoset i byen. København kunne, ikke øve direkte indflydelse på gadenavnene i Nyboder, men man fik tilsyneladende overbevist Marineministeriet om at ændre gadens navn til Vildandegade, for at undgå forvekslinger i byen. Jeg kan desværre ikke umiddelbart se, hvornår gaden skifter navn. Da Nyboder ikke var et kommunalt anliggende var registreringslysten ikke umiddelbart særlig stor for området.
Gernersgade	Efter Henrik Gerner, kommandørkaptajn 1781 og teknisk leder på skibsbyggeret Holmen. Gjorde flere opfindelser, blandt andet en pumpe trukket af 8 heste til at tømme flydedokken med.
Fredericiagade Teksten til denne gade er venligst forfattet af sekreteriatchef i Københavns Kommune, Gert Vincent.	Bjørnegade, som var betegnelsen for den nuværende del af Fredericiagade mellem Adelgade og Borgergade, blev nedlagt i to etaper, baggrunden for navneforandringen var: I midten af forrige århundrede hed Stadskonduktøren i Københavns Kommune Thorvald Krak (der grundlagde det i dag kendte kortbogsforlag). Efter demarkationsliniens fald i 1852 var behovet for nye vejnavne hastigst stigende. Stadskonduktør Krak var meget bekymret for udviklingen, og han frygtede, at byen med tiden ville blive oversvømmet med vejnavne, så ingen ville kunne finde rundt i byen. I 1875 lancerede han derfor den ide, at gader, der lå i forlængelse af hinanden, burde have samme navn, og at en indskænkning i gadenavnenes antal ville være gavnligt. Herefter begyndte et veritabelt blodbad mod de københavnske gadenavne, som i flæng blev nedlagt uden skelen til navnenes betydning for historien. Nyboder fik hurtigt Kraks opmærksomhed fordi de mange små gader efter hans princip var oplagte at ændre. Her skelede man ikke til, at der var en gennemtænkt systematik i de gamle gadenavne, således at alle gadenavne i Nyboder øst for Adelgade var opkaldt efter pattedyr og vest for Adelgade efter krydderurter. Den eneste vej, der hele vejen igennem Nyboder var kommunal på daværende tidspunkt, var den nuværende Fredericiagade. Så her gik Krak i 1869 i gang med at ændre navnene Blancogade, Kadetgade (blev også kaldt Akademigade), Kaninlængen, Bjørnegade, Nellikegade og Kokkegade til det sammenhængende Fredericiagade. Navnet Fredericiagade skulle henvise til militærhistorie, idet navnet var et minde om den østjyske bys krigsindsats i 1848-50 og 1864. Måske var navnet lidt søgt, men det var en fin måde at lægge pres på Marineministeriet for at få ændret de øvrige gadenavne i Nyboder. Bjørnegade blev derfor nedlagt i 1869 - men kun delvis! For Marineministeriet var ikke overbevist, og ministeriet ejede bygningerne på den ene side af Bjørnegade. Ministeriet fastholdt navnet Bjørnegade, så den ene side af gaden havde adresse til Bjørnegade og den anden side havde adresse til Fredericiagade. Men ministeriet lod sig lokke af at få de militære navne ind i gadenavnebilledet, og i 1895 modtog Københavns Kommune en officiel anmodning fra Marineministeriet om, at en række veje i Nyboder sammenlagdes og fik navnene Gernesgade, Olfert Fischersgade og Sankt Paulsgade, hvorved de fleste af Nyboders oprindelige vejnavne blev udryddet. Bjørnegade blev helt nedlagt i december 1899, da Marineministeriet gav tilladelse til, at den sidste del af gaden kom til at hedde Fredericiagade. Vejnavnenævnet har sammen med Nyboders kommandantskab1996 (i forbindelse med kulturbyåret) undersøgt mulighederne for at tilbageføre vejnavnene i Nyboder tilbage til Deres oprindelse. En afstemning blandt områdets beboere viste et lille flertal for at bevare de eksisterende vejnavne, og kommunen valgte derfor ikke at foretage sig yderligere i sagen.
Stokhusgade	Gadenavnet forekommer første gang 1756. Hed muligvis Jordgade i ældre tid.
Toldbodvejen	Projekteret som gangsti til folkene der skulle over på Nyholm i 1695. Efter anden verdenskrig omdøbtes den til Esplanaden.
Nylængen	Sådan kaldet 1689. Kaldet "Den nybyggede længe" 1721 - "Nygade" efter 1755 - Nu den østlige ende af Gernersgade.
Suensonsgade	Gadenavnet er fra 1897 da Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade blev slået sammen under ét navn. Viceadmiral Edouard Suenson (1805- 87) var dansk eskadrechef i 1864, og besejrede d. 9. maj den preussisk-østrigske flåde i slaget ved Helgoland.
Gåsegade	En meget lille gadestump nordligt i Nyboder. Nu Kronprinsessegades aller yderste ende i nord. Eksisterer ikke mere.
Kronprinsessegade	Tidligere Ny Kronprinsessegade.

Litteratur om emnet:
Maritim Kontakt 1.
Indeholder indledning til artiklen i nr. 5. ISBN 87 - 947 - 00 - 5 Jørgen H. Barfod
Maritim Kontakt 5.
Jørgen H. Barfod ISBN 87 -947- 06 - 4
NYBODER OG DETS BEBOERE
- udgivet i anledning af 350 året for Nyboders grundlæggelse, af pastor H. D. Lind København 1882 - genoptryk. ISBN 87 - 980 - 89323
"Tipoldefars København"
af Ludvig Joseph Flamand 1855 - genoptryk.
Trap Danmark.
I serien: De så det ske -
Englandskrigene 1801-14 v. Lars Lindeberg.
KØBENHAVNS HISTORIE
bind 2, 3 og 4 ved Sv. Cedergreen Bech ISBN 87 - 01 - 52571 - 9
FLÅDEN gennem 475 år
- bind 1. ISBN 87 - 566 - 0007 - 0
------